Fuglefløjt og en Corona knude i maven. Det er så bizart.

Dagen har været den smukkeste. Solen har skinnet og himlen været dybblå. Vinden har været mild og lun og fuglene har sunget om kap i fryd over forårets kommen.Fuglefløjt og en bange Corona knude i maven

Fuglesang trods tunge dystre Corona skyer

Fuglene fløjter så lykkeligt, så naive og uvidende, som om alt er normalt og som om der slet ingen dystre Corona-skyer er på himlen.

Fuglenes himmel er blå og ubekymret, imens vi mennesker derimod har den tungeste sky hængende over os.

Det er bizart. Det er uvirkeligt og kontrasterne er store. Drømmer jeg eller er jeg vågen? Hvornår vågner jeg fra dette uendelige mareridt?

Grænser lukkes. Lande lukker ned. Mennesker er karantæne-indespærrede. Intensiv-afdelinger overbelastede og  troværdige sundhedsmyndighedspersoner ser så alvorligt bekymrede ud, at det gør mig virkelig bange.

Den blå himmel og solskinnet passer uvirkeligt ind i dette skrækscenarie og jeg vakler imellem at være forårsglad i en brøkdel af et sekund, for derefter straks at føle at det glade forårslykkelige tæppe bliver trukket væk under mig.Fuglefløjt og en bange Corona knude i maven

Virkeligheden er blevet uvirkelig og intet er som det plejer. Dette forår føles som en tungeste isvinter indeni.

I denne uge har jeg arbejdet intenst som bibliotekar på min hjemmearbejdsplads.

Vi har knoklet på og fundet nye digitale veje at gå for vores biblioteksbrugere.

Når nu vi ikke kan møde brugerne fysisk, så har vi i stedet slået dørene op på vid gab til nye digitale universer. Dit Online Bibliotek er heldigvis åbent døgnet rundt, men vi savner vores bibliotekslånere og de savner os.

Virkeligheden og de fysiske møder kan der bare ikke konkurreres med. Det er ikke et enten- eller,  men et både-og. Ingen af verdenerne kan stå alene – hverken den fysiske eller digitale – det er gået op for os nu.

I denne stund og i disse dage lærer vi virkelig at sætte pris på alt det vi har – eller havde. På normaliteten. På hverdagen.Fuglefløjt og en bange Corona knude i maven

Vi savner alt det vi plejer at tage for givet. Åbne biblioteker er kun et lille eksempel herpå.

På biblioteket har vi i den sidste uge været gode til at tænke nye veje. Nød lærer nøgen kvinde at spinde og formidlere er vi med krop og sjæl, også selvom vi fysisk ikke har kunnet møde op på vores job.

Det er blevet til mange arbejdstimer ved PC’en og timerne er fløjet afsted og engagementet har været stort hos mine kolleger og jeg.

Samarbejdsviljen, holdånden og korpsånden har været forbilledligt og vi har mødtes i nye vituelle rum og vinket til hinanden hjemme fra webcam’et i dagligstuerne med hunde, børn og ægtefæller som de nye fysiske – og forstyrrende – kontormakkere.

Selvom vi nu arbejder med vores kolleger på afstand, er vi på en måde alligevel kommet tættere på hinanden.Fuglefløjt og en bange Corona knude i maven

Vi er rykket ind i kollegernes dagligstuer, i en ny og uvant form for “digital arbejds-intimsfære”.

Vi hilser på hinandens børn, katte, hunde,  mænd og koner.

Arbejdspladsen – og relationerne – rykker tættere på, når arbejdet nu virtuelt kommer med ind i privaten. Pludselig oplever vi vores arbejdsomme kolleger som hele familiemennesker også, med malerier på stuevæggen og med den hyggelige lyd af kaffemaskinen der brygger kaffe i køkkenet.

Telefonen bruges nu oftere igen til samtaler og vi har fundet nye at arbejde på, nye måder at formidle på og nye onlinemåder at møde brugerne på.

Det har været en inspirerende, givtig og meget udviklende uge for mig rent fagligt. Som koordinator for området “Information og Digital Betjening”, har jeg oplevet, at potentialet for vores arbejdsområde har været stort.

Vi har på rekordfart rykket digitalt og kolleger i alle kroge har hjulpet til. Det har været en fryd at opleve, de dystre omstændigheder til trods.Fuglefløjt og en bange Corona knude i maven

Jeg har helt sikkert brugt arbejdet som en flugt fra verden udenfor.

Jeg har følt og tænkt at dér, hvor jeg kunne gøre en meningsfuld forskel lige nu, det var dér jeg skulle sætte ind. Der er trykket på den store pauseknap i samfundet i denne periode og da jeg helt klart har det bedst, når jeg kan handle, ja så har jeg kanaliseret al min energi over i arbejdet.

Vi har rykket. Arbejdet hurtigt. Arbejdet intenst og set muligheder. Det digitale mindset fik næring, fordi det digitale område pludselig var den eneste platform det var muligt for os at rykke på.

Man siger, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget og på kun én uge har vi allerede lært meget, både om os selv, vores arbejdsliv, vores digitale muligheder, vores kolleger, vores faglige selvforståelse og ikke mindst vores ægtefæller og skolebørn.Fuglefløjt og en bange Corona knude i maven

Om aftenen, efter de lange sene arbejdsdage, blev der stille når jeg slukkede min PC.

Så var det pludselig at jeg blev mindet om situationens alvor – hvorfor det nu var, at jeg sad i sommerhuset og arbejdede alene dag efter dag, med hjemmearbejde og med virtuelle telefonmøder fremfor menneskelig kontakt.

Arbejdet har i denne uge helt sikkert været mit skjold og om aftenen har jeg siddet med fjernbetjeningen og måttet tage tilløb til at tænde for TV’et for at blive opdateret på Coronas hærgen nationalt og internationalt.

Det har været som at se den værste gyserfilm, at se de barske Corona- dokumentarer fra de hårdest ramte lande.

Når jeg ser en gyserfilm, gemmer jeg mig normalt bag sofapuden og beroliger mig selv med at “Det er jo kun en film”.

Nej. Denne uges Coronaupdates var ikke nogen fiktionsgyser og efter de skræmmende Corona-rapporter er jeg gået bange i seng med en knude i maven.Fuglefløjt og en bange Corona knude i maven

Nattesøvnen forpurres. Søvnen er urolig, med glimt af både presserende arbejds-huske-tanker og bekymrede “Corona worse case scenario” drømme.

Om natten er der stille og her kan man ikke flygte ind i hverken arbejde eller fiktion. Her kan tankemylderet ramme og underbevidstheden  prøver at gøre alt hvad den kan, for at bearbejde dagens mange indtryk, der forsøges fortrængt i de vågne timer.

De grumme breaking nyheder, som jeg ser, med pude for øjnene, men som alligevel trænger ind. Helt ind. Alt for langt ind:

Breaking: Norske unge med Corona på intensiv. Eksplosiv stigning i antal indlagte, der er kritisk syge. 500 døde i Italien på et døgn.

Et mareridt. Den værste gyser.

Jeg kan ikke bære det. Jeg er for følsom en sjæl og har intet værn i krop og sjæl. Jeg føler mig handlingslammet, magtesløs og tom indeni.Fuglefløjt og en bange Corona knude i maven

Normalt vil jeg helst handle mig ud af situationer, næsten uanset hvilke udfordringer jeg er oppe imod, og tager gerne kampen op, for at få løst op, fejet sten af banen, så jeg kan vandre videre, en bekymring mindre.

Sådan er det ikke denne gang. Jeg kan intet stille op.

Jeg vasker hænder, isolerer mig, tager mine forholdsregler og holder mig på behørig afstand, og frustreres over at jeg ikke kan hjælpe alle de mennesker der har det svært lige nu.

Pårørende, der ikke må besøge Coronasyge familiemedlemmer på intensiv, for at holde i hånd og måske sige det sidste farvel. Så ubærligt at jeg kunne græde og ja jeg er bange, bekymret og har en Corona knude i maven.

Idag brugte jeg ikke arbejdet som en flugt, men brugte i stedet naturen som god og livgivende medicin.

Efter nogle meget lange arbejdsdage tog jeg en afspadseringsdag i det fri, helt uden PC, med fuglesang og høj himmel.

Jeg lukkede helt bevidst ned for den nyhedsstrøm, der lige nu gør mig så bekymret og tung indeni.

Indeni er jeg bange, men fuglene synger stadigvæk på livet løs, de forstår intet, men opfører sig som om marts-forårsdagen er helt normal, helt uden alvor og truende baciller.

Som om dagen er god, livet lige nu ubekymret og fremtiden lys.

Fuglene fløjter ubekymret i skoven, ellevilde over forårsolens kommen.

Jeg håber ikke at der er nogen der skyder dem ned fra deres vildfarelse.  Fuglenes naive fløjteri giver os skønne glade minder om forår der var og som vil komme igen, når dette Corona gyser mareridt er forbi.

Fuglefløjt og en bange Corona knude i maven

I dag prøvede jeg at gøre som fuglene.

Breaking i radio eller på TV giver mig nemlig kun ondt i maven, og jeg frustreres over intet at kunne stille op.

I dag lod jeg solen – og naturen – lade mine batterier op.

I skovkanten i sommerhusområdet var der tyst, stille og mennesketomt. Luften var ren og frisk. Saliggørende

Min krop og sjæl føles allerede lidt lettere efter en skøn dag i det fri og det var virkelig godt for mig, indeni og udenpå.

Har du også en Corona bange knude i maven, så kan jeg anbefale dig at praktisere #blivhjemmeude, som kur i denne tid. En nødvendig kur. Naturen er den allerbedste medicin

 

#Blivhjemmeude – den allerbedste kur

  • Opsøg steder, hvor der ikke er menneskevrimmel.
  • Hold god afstand.
  • Find en krog og mærk solen og den friske brise på din kind.
  • Nyd.
  • Træk vejret ned i maven.
  • Smil.
  • Lyt til fuglene.
  • Lad solens stråler varme dig.Fuglefløjt og en bange Corona knude i maven

Corona forgår. Verden består og det bliver forår for os igen.

Jeg sender dig mange gode tanker. Pas godt på dig selv i denne tid, både fysisk og mentalt. Det er en vild tid og menneskeligt en udfordrende og krævende tid. Nogen manual har vi som mennesker ikke.

Vi skal mærke godt efter i krop og sind og lukke ned for nyheder, når sindet bliver for skrøbeligt.

Vi skal gøre det, der gør os glade og gøre ekstra meget af det gode livet stadigvæk har at byde på.

Der er stadigvæk noget – og meget – vi kan og som kan berige vores livskvalitet, som i den grad har behov for at højnet lige nu.Fuglefløjt og en bange Corona knude i maven

  • Vi kan høre stille glad musik og læse en god bog, når virkeligheden banker lidt for uhyggeligt på.
  • Vi kan synge, danse, le, kramme og kysse vores kære.
  • Vi kan skrive poesi, samle puslespil, lege og bygge huler
  • Vi kan nyde naturen og ikke mindst, så kan vi bevare håbet

Jeg har erkendt at lille jeg alligevel ikke kan gøre den store forskel.

Jeg passer på mig selv og mine kære og tager mine forholdsregler og hjælper der hvor jeg kan, med at bringe meningsfuldhed ind i mit eget liv, i mit familieliv, mit arbejdsliv og hvem ved, måske mine ord til dig hér også kan være bare en lille bitte trøst? Det håber jeg.

Jeg sender dig mange gode tanker og håber virkelig at du og jeg og vores familier kommer godt igennem denne periode – jeg ønsker dig alt det bedste. Pas godt på dig selv <3

Mange gode tanker fra mig til digFuglefløjt og en bange Corona knude i maven