Fedtkager med smør. Uhm her får du opskriften på de populære fedtkager, i en version med smør.

Fedtkager med smør - drømme småkagerJuhuu – jeg kan ikke få armene ned! Endelig er det lykkedes mig at lave nogle kager der smager næsten som de fedtkager, min farmor bagte til os da jeg var barn.Fedtkager med smør - drømme småkager

Min farmor var den sødeste, rareste farmor du kan forestille dig.

Hun var en gæv sønderjyde, der knoklede på bondegården hele sit liv. Opfostrede 4 drenge og gik i marken og pløjede med hestespand. Hun var bare så sød og sej min farmor Marie.

Måske jeg skriver et selvstændigt indlæg om hende engang – det fortjener hun <3Fedtkager med smør - drømme småkagerMin farmor var så god til at lave mad og hun elskede især når vi børn kom besøg, så blev der disket op med lækkerier – fedtkager bl.a.

Farmor bagte fedtkagerne med ægte svinefedt, men dengang brugte man vist mest svinefedt, fordi smør var for dyrt at bruge?

Fedtkager med smør - drømme småkagerJeg har kredset omkring fedtkageopskrifter hele mit liv, men har ikke lige haft lyst til at bage med svinefedt. Smør er jo også fedt, og jeg foretrækker smørsmagen.

Juhuu – idag bagte jeg en version med smør og olie og de smagte bare SÅ godt og kom så tæt på originalen.

Kæmpe jubel. Fantastisk! Juhuu – jeg kan bage mine yndlingssmåkager selv!

Mon farmor Marie kigger med oppe fra sin himmel? Jeg håber og tror det. Hun ville nok helt sikkert sige “bet’ piiige da, de kaacher skal da være med fjett?” (indsæt selv sønderjydsk accent 😉

Fedtkager, eller drømme småkager som de også kaldes, smager skønt hele året rundt. De vil også være perfekte at servere som julesmåkager.Fedtkager med smør - drømme småkager

Man kan lave både en lys og en brun kakao version af fedtkagerne.

Lille Gitte snuppede nok flest kakaosmåkager, da farmors kagefad blev sendt rundt.

Tilsæt evt. selv 1-2 spsk kakaopulver til opskriften nedenfor, og vupti har du kakao drømme småkager. Hvide eller brune drømme småkager. Lækre og sprøde – de smager godt begge slags.Fedtkager med smør - drømme småkager

Opskriften på de lækre småkager er rigtig nem og du får den lige her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på småkager.

Fedtkager – opskrift på drømme småkager

Fedtkager med smør - drømme småkager
Lækre sprøde drømme småkager med vanilje - smager som fedtkager
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Portioner: 60 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 100 gram smør blødt
  • 250 gram sukker ca. 3 dl
  • 2 tsk vaniljeekstrakt ell. 3 tsk vaniljesukker eller vaniljepasta. ½-1 vaniljestang kan også bruges
  • 1 dl olie smagsneutral - f.eks. raps- eller solsikkeolie
  • 240 gram hvedemel ca. 4 dl
  • 1 tsk hjortetaksalt
  • 1 nip salt

Sådan gør du

  • Rør smørret med sukker og vanilje. Dejen kan røres bare med en ske
    Fedtkager med smør - drømme småkager
  • Bland hjortetaksalt med hvedemel og salt og rør det i, sammen med olien. Rør dejen til den samler sig til en kugle. Den kan fint røres bare med en ske. Lad dejen køle 5-10 minutter i køleskabet
    Fedtkager med smør - drømme småkager
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og tænd ovnen på 125 grader varmluft. Obs - kagerne skal bages ved svag varme. Form små kugler og læg dem på pladen med afstand. Der kan være 30 kager pr. bageplade
    Fedtkager med smør - drømme småkager
  • Tryk kagerne lidt flade. Du kan lægge en smuttet mandel på toppen af kagerne. Bag nu kagerne i 15-20 minutter v. 125 grader varmluft (150 grader alm. ovn). Du kan godt bage begge plader på samme tid
    Fedtkager med smør - drømme småkager
  • Kagerne er færdige, når de er sprøde og gyldne. Lad dem gerne stå og køle/tørre i ovnen ved eftervarmen, eller lad dem køle på en bagerist
    Fedtkager med smør - drømme småkager
  • Put først kagerne i en kagedåse, når de er helt afkølede. Læg gerne et stykke køkkenrulle i bunden til at opsuge fugten
    Fedtkager med smør - drømme småkager

Noter

Man kan lægge en smuttet mandel på toppen af kagerne.
Tilsæt evt. lidt kakaopulver for en kakaoversion af kagerne.
Kagerne holder sig friske og sprøde i kagedåsen længe. Læg gerne et stykke køkkenrulle i bunden, det vil opsuge fugten.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde og lækre drømme småkager med vanilje

De smager som fedtkager! Hurtig og nem opskrift

Fedtkager med smør - drømme småkagerSikke nemme de var at lave, de lækre fedtkager. Mon ikke jeg fortsætter med at lave kagerne på denne måde? Skønne drømme småkager! Knasende sprøde og de smelter næsten på tungen.

Hjortetaksalt som hævemiddel er bare rigtigt godt i småkager. Det gør kagerne ekstra sprøde og de får en næsten hel porøs konsistens.

Farligt fristende kager, der forsvinder hurtigt i den lille kageskål, imens jeg skriver. Nogen må vist komme og flytte kagerne langt væk fra mig 🙂Fedtkager med smør - drømme småkager

Fedtkager med smør og olie i stedet for svinefedt – smager skønt. Drømme småkager!

Du bestemmer, om du vil bruge svinefedt til dine fedtkager. Måske du har lyst til at prøve smør og olie-versionen først? Du vil ikke fortryde det 🙂Fedtkager med smør - drømme småkagerMin lille flaske med bourbonvaniljeekstrakt, kom i brug til kagerne. Uhm en god vaniljesmag.

Man kan sagtens bruge almindeligt vaniljesukker eller en vaniljestang måske? En god vaniljesmag klæder kagerne godt.Fedtkager med smør - drømme småkager

Småkagerne nød vi i sommerhuset på en dejlig solskins-efterårsdag.

Det var helt perfekt, for lige da jeg havde taget kagerne ud af ovnen, bankede det på døren og ind trådte min far og mor. Ej hvor hyggeligt! Spontane kaffegæster – det kan vi lide 🙂

Eter vi har fået sommerhuset, er der kun ½ times køretur til mine forældre og det betyder, at vi ses meget oftere til en kop kaffe og hyggesnak. Så dejligt 🙂Fedtkager med smør - drømme småkager

Vi fik en god snak om farmor Maries fedtkager. Min far syntes at disse kom ret tæt på,selvom han vist ikke helt huskede kagerne så godt som jeg. 🙂

Min mor var også vild med kagerne og de ville gerne have en pose kager med hjem – dejligt at dele kageglæderne.

Spring du bare på en portion af de lækre fedtkager – eller drømme småkager eller hvad vi nu skal kalde dem.

Kagerne hedder vist noget forskelligt afhængigt af hvor i landet man kommer fra? Småkagerne kaldes også sukkermakroner, falske makroner, fedtmakroner, bodilkager, sukkerkager?

Klassiske småkager. Måske du også har søde kageminder om kagerne? Måske I kalder dem noget helt andet i din familie? De vil være et hit som julesmåkager, men kan nydes hele året rundt.

Måske du også lige skulle prøve fedtkagerne i kakaoversion?

Drømme småkager med kakao a la fedtkager
Lækre sprøde drømme småkager med kakao og vanilje
Se opskriften her
Drømme småkager med kakao a la fedtkager

God fornøjelse med bageriet til dig 🙂

Prøv også disse bristede drømme småkager med kakao og denne version med appelsin. Prøv også denne julede version. Disse med havregryn, er en helt anden variant.

Fedtkager med smør - drømme småkager

Få flere opskrifter på småkager her:

1.

Drømme småkager med kakao a la fedtkager
Lækre sprøde drømme småkager med kakao og vanilje
Se opskriften her
Drømme småkager med kakao a la fedtkager

2.

Jule crinkle cookies med kanel - nem opskrift
Bristede drømme med jule krydderier - krakelerede chokoladesmåkager
Se opskriften her
Jule crinkle cookies med kanel - nem opskrift

3.

Crinkle cookies med appelsin - nem opskrift
Lækre bristede drømme med appelsin
Se opskriften her
Crinkle cookies med appelsin - nem opskrift

4.

Citron cookies - sprøde citron småkager
Sprøde lækre citron småkager
Se opskriften her
Citron cookies - sprøde citron småkager

5.

Havremakroner - opskrift på tykke havregrynskager
Tykke havregrynskager - sprøde og lækre
Se opskriften her
Havremakroner - opskrift på tykke havregrynskager

6.

Makroner opskrift - glutenfri med mandelmel
Hjemmelavede makroner med mandelmel
Se opskriften her
Makroner opskrift - glutenfri med mandelmel

7.

Cookies med olie, tranebær og hvid chokolade
Lækre småkager med olie, tranebær og hvid chokolade
Se opskriften her
Cookies med olie, tranebær og hvid chokolade

8.

Vanilje småkager - sprøde nemme vaniljetoppe
Vaniljetoppe er de nemmeste småkager du kan bage
Se opskriften her
Vanilje småkager - sprøde nemme vaniljetoppe

9.

Småkager med kartoffelmel & vanilje - glutenfri
Sprøde glutenfrie småkager med vanilje
Se opskriften her
Småkager med kartoffelmel & vanilje - glutenfri

10.

Glutenfri småkager med kanel - gaffelkager
Sprøde glutenfrie småkager med kanel og kartoffelmel
Se opskriften her
Glutenfri småkager med kanel - gaffelkager

11.

Falske makroner - nem opskrift
Nem opskrift på makroner med æggeblomme - uden mandelmel
Se opskriften her
Falske makroner - nem opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.