Hurtige pitabrødspizzaer med pestoost og alskens fyld

Sådan kan det gå når ambitionerne er for store og tiden for knap.

Altså i dag skulle der jo have været gang i bageriet. Hjemmelavede pizzasnegle med pestoost, skinke og bacon. Men..Jeg måtte erkende at det nok var en smule urealistisk. Det du’r jo altså ikke at slå større brød op end man kan nå at bage en hverdag. Øv også. Jeg kom hjem tæt på kl. 18.00. Pizzasnegledej. Det du’r bare ikke så.

Alle var sultne. Gode råd var dyre. Det skulle gå stærkt.

I køkkenskabet fandt jeg 2 pakker fuldkornspitabrød.

De måtte bruges som pizzabunde.

Jeg startede med at dyppe pitabrødene i vand og herefter smøre dem med pestoost. Pesto-osten var igangsætteren for hele projektet. Den skulle bruges, var tæt på at udløbe og hvad kunne man så bruge den til? Det blev som fyld på pizzaer i dag.

Her ser du “tøm køleskabet – hvad kan jeg putte på pizzaen”?

Skinkestrimler, bacontern, løg, peberfrugt, majs og babytomater. Det var hvad der var på køleskabets hylder.

Pestoosten smøres på og fyldet drysses på.

Der drysses med oregano.

Løg, peberfrugt, tomater og majs på toppen.

Pizzaerne sættes i en 200 grader varm ovn i 10 minutter, måske 15 minutter. Kig til dem et par gange. De må ikke få for lang tid, så bliver pizzaerne tørre og stive.

Så er der lynhurtige pitabrødspizzaer. Sneglene på vente til en dag med sneglefart 😉

Fyldet er jo tilfældigt her. Du kan putte lige det på du vil. Du kan droppe smøreosten og erstatte den af almindeligt revet ost. Mine børn var faktisk ikke så vilde med denne smøreost-version, men det var moren. 😀 Jeg brugte ikke anden ost til pizzaerne. De var en smule atypiske disse smøreost-pizzaer.

Prøv dem. Kunne forestille mig at en hvidløgsost også ville være lækkert at bruge som pizza-ost.

Fast-food var disse pizzaer. Fra jeg trådte ind af døren til der var mad gik der kun ½ time. Langt hurtigere end at ringe til pizzamanden og vente på pizzabudet 😉

Mere inspiration

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer