•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Hvidløgsbrød med ost - nem opskriftHer venter der dig en opskrift på de nemmeste, lækreste hvidløgsbrød, der faktisk bare kan laves af en brødrest.

Hvidløgsbrødene kan laves med og uden ost og de er klar efter få minutter i ovnen.Hvidløgsbrød med ost - nem opskriftDu skal bruge ganske få ingredienser og du kan være sikker på at et fad friskbagte hvidløgsbrød hurtigt bliver tømt.

Den allerbedste måde at få brugt en brødrest på og en billig servering er det også. 🙂

Hvidløgsbrødene vil være perfekte at servere som snacks, som tilbehør til f.eks. lasagne/kødsauce eller som suppe-brød.Hvidløgsbrød med ost - nem opskriftDet er faktisk ret nemt at lave hvidløgsbrød. Du laver bare en portion hvidløgssmør, som du smører på brødet, drysser med ost og gratinerer i ovnen. Voila. Så er der serveret 🙂Hvidløgsbrød med ost - nem opskriftHer får du den den nemme:

Opskrift på hvidløgsbrød med ost – gratineret i ovn

Hvidløgsbrød med ost - nem opskrift
Disse lækre hvidløgsbrød med ost kan du lave af en brødrest
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 10 minutter
Ret: Hvidløgsbrød med ost - nem opskrift
Kategori: brød, madbrød og tærter
Keyword: brødrest, hvidløg, hvidløgsbrød
Portioner: 2 pers
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 40-50 gram smør blødt.
  • 2 tsk persille tørret eller 1 spsk frisk
  • 1-2 fed hvidløg friskpressede
  • 1 knivspids Groft salt
  • 4 skiver franskbrød ell. flute gerne daggammelt
  • Ca. 30 gram revet ost Danbo ell. lign.

Sådan gør du

  • Skær brødet i skiver
  • Rør hvidløgssmørret og smag til med salt
    Hvidløgsbrød med ost - nem opskrift
  • Smør hvidløgssmør på brødet
    Hvidløgsbrød med ost - nem opskrift
  • Riv osten og drys på toppen af brødet
    Hvidløgsbrød med ost - nem opskrift
  • Gratinér hvidløgsbrødene ca. 5-7 minutter v. 175 grader varmluft. Hold øje med brødene. De er færdige, når de er gyldne og sprøde og osten gratineret
    Hvidløgsbrød med ost - nem opskrift
  • Serveres rygende varme
    Hvidløgsbrød med ost - nem opskrift

Noter

Jeg beregnede 2 skiver franskbrød pr. person, men mængden afhænger af hvad du iøvrigt serverer.
Du bestemmer selv hvor meget hvidløgssmør og ost du vil putte på brødet 
Hvidløgsmængden afhænger af hvor kraftig hvidløgssmag du ønsker. Jeg brugte 2 fed. 
Har du prøvet én af bloggens opskrifter?Del foto og nævn @bagenoerden eller tag #bagenoerden!

Hvidløgsbrød med ost - nem opskriftJeg brugte den gode Danbo-ost fra køleskabet, som smager SÅ meget bedre end den færdig-revne ost man kan købe (som ikke har meget med ost at gøre).Hvidløgsbrød med ost - nem opskrift

Halløj nogle lækre hvidløgsbrød!

De dufter himmelsk og det er svært at lade være med at “guffe løs” straks brødene kommer ud af ovnen. Du kan tro, de er et hit.
Hvidløgsbrød med ost - nem opskrift
Tænk sig, at et kedeligt franskbrød så nemt kan få et nyt liv hvis det serveres som hvidløgsbrød.

Tjek lige din brødkurv, om du har noget daggammelt brød du kan bruge. Brød, boller, franskbrød.

Du kan faktisk også bruge pitabrød? Hvis du drysser med lidt skinkestrimler har du på denne måde lavet lækre mini-pizzaer? Ja bare lige en nem og lækker ide til dig 🙂

Hvidløgsbrødene var et hit her i huset og jeg er sikker på at de også bliver populære hjemme hos dig 🙂
Hvidløgsbrød med ost - nem opskrift


  •  
  •  
  •  
  •  
  •