Jordbærkage. I dag får du opskriften på en nem og lækker jordbærkage med citron.
Uhm det er sommer og sol og i dag får du opskriften på en nem og lækker jordbærkage.

Der kan købes og plukkes jordbær i vejboder derude. Køb og pluk løs!
Det gælder jo bare om at storspise jordbær med fløde og sukker, og storbage jordbærkager, så længe vi kan, for pludselig er det slut!
Vi spiser jordbær – næsten hver dag. Forleden havde jeg besøg af min allerkæreste barndomsveninde, som tilfældigvis er en lige så stor kageelsker ligesom jeg.
Sidst vi mødtes, spiste vi f.eks. kager på La Glace i København, på min venindes hjemmebane. Det var lækkert!
Vi skulle da også spise kage denne gang, skulle vi. Jordbærkage, selvfølgelig da! 🙂
Ideen til kagen fik jeg i denne uge, hvor en sød kollegas søde datter havde bagt en lækker ribs/citruskage til os jobramte på kontorerne.
Lækker kage, syrlig og sød på samme tid og en frisk og let kage. Jeg plagede mig straks til opskriften, og fik den! Heldige mig. 🙂

Jeg tjekkede jo straks ud, at denne kage ville være et rigtigt godt alternativ, hvis man er vild med kage, men gerne vil spare lidt på kalorierne.
Genial opskrift min kollegas datter havde valgt og hun havde pyntet kagen så fint 🙂
Jeg har desværre ikke ribs i haven, men jordbær har vi nem adgang til, i byens bedste jordbærbod, som jeg cykler forbi hver dag.
3 bakker jordbær købte jeg i dag!
Kagen burde også kunne laves med jordbær tænkte jeg. Hvo intet vover, intet vinder.
Ved du hvad? Det blev en lækker kage, som kan måle sig med den gode ribskage. Næsten.
Kagen er ikke helt så syrlig frisk, mere sødlig frisk, altså på den gode måde?

Har du ribs i haven – eller nem adgang til ribs – så prøv da også gerne at bage en ribskage. Se hvilken kage der ender som din favorit? 😉
Jeg tænker du sagtens kan skifte jordbær ud med hindbær, blåbær, nektariner, æbler, pærer, rabarber, blommer, ja vel nærmest frugt i alle afskygninger?
Jeg tænker at du kan bruge al slags frugt/alle slags bær til kagen? Bare spring på 🙂
Her kommer opskriften og den er nem 🙂