Muffins med kardemomme. Få en god nem opskrift på kardemommemuffins her.
Kender du det, at kardemommetrangen kommer over dig, sådan ganske pludseligt? Sådan en helt uimodståelig ustoppelig kardemommehunger?
Jo da! Jeg tænkte da nok at vi to var i samme båd her. Kagetrang og måske også en særlig trang til bagværk, der lynhurtigt kan trylles frem når trangen opstår?
Du er havnet det helt rigtige sted.
Dagens kardemommemuffins smager virkelig lækkert. De kan laves på under en halv time, kræver få ingredienser og er ovenikøbet rimeligt fedtfattige.
Ja det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men det er det slet ikke! Kig med. Her kommer opskriften – og den er nem 🙂
Muffins med kardemomme – få en god nem opskrift hér
Ingredienser
- 2 æg
- 170 gram sukker ca 2 dl
- 125 gram smeltet smør
- 1 tsk vaniljesukker
- 2½ dl mælk
- 360 gram hvedemel ca. 6 dl
- 1 spsk kardemomme skal erstattes med 1-2 tsk stødt ingefær
- 3 tsk bagepulver
- evt. hakkede nødder på toppen
- evt. glasur
Sådan gør du
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt og skummende (brug elpisker)
- Rør forsigtigt det smeltede smør i. Tilsæt mælk
- Bland kardemomme og bagepulver i hvedemelet og vend det forsigtigt i dejen med dejskraber. Vend kun, til klumperne er opløst.
- Fordel dejen i muffinforme, ca. 1 spsk. pr. form.
- Bag muffinsene 12-14 minutter v. 175 grader (200 grader alm. ovn). De er færdige når de er sprøde og gyldne.
- Nydes lune eller kolde. Kan fint holde sig friske et par dage, men kan lunes i ovn eller airfryer
Noter
Kardemommemuffins'ene kan også bages som en hel kage.
Kan pyntes med glasur Muffins'ene er fryseegnedeDisse kardemommemuffins må være verdens nemmeste muffins.
Du kan drysse muffins’ene med hakkede nødder, det smager lækkert. Muffins’ene kan også pyntes med glasur, men de smager nu også godt som de er.
Nemme hurtige kager. Der bliver 20 stk af denne portion. Perfekte små kager for alle os der elsker kardemomme.
Helt bestemt en anbefalelsesværdig opskrift. Den muffins opskrift glæder jeg mig til at eksperimentere mere med.
Mon ikke vi kunne erstatte kardemomme med stødt ingefær? Uhm lækre ingefærmuffins med pærestykker? Æblemuffins med kanel og perlesukker? Muffins med krydderier er bare så lækre.
Det passer virkelig når jeg fortæller, at muffinsene var færdige på ½ time alt inklusive. Fra tanke til kage i munden…under 30 minutter.
Har du lyst til at prøve?
Sådan laver du kardemommemuffins – se billederne her:
Et fad lækre muffins, der smager lige så kardemomme agtigt godt som jeg havde håbet. Ahh kardemomme – og rigeligt af den i disse kager!
Kardemommemuffins’ene var en succes herhjemme og resten tog jeg med til mine kolleger på biblioteket. Her bliver alle kager altid spist til sidste krumme. Skønt 🙂
Der bliver tit serveret kage på det “kage-kontor” hvor jeg hører hjemme, men den har du nok regnet ud.
Disse kardemommemuffins vil passe perfekt som brød til kaffe. Prøv dem til uventede kaffegæster. Måske du også får en pludselig opstået og helt uimodståelig kagetrang, kardemomme trang måske?
Nemme muffins at bage til klassens time, til kolleger, til brunchbordet, fødelsdagsbordet?
Rigtig god fornøjelse med kardemomme kagerne:
Hvis du gerne vil se flere flere opskrifter på krydrede muffins, så klik her eller se med nedenfor
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Ejjjjj,, hvor sjovt! Kardemommemuffins var pigernes favorit, da de boede hjemme:-)
Jeg er ikke den store kardemomme-spiser, men dem MÅ jeg altså prøve en af dagene!