Småkager med kondenseret mælk og mandler – sprøde lækre cookies. Nemme kager at bage. Dem må du prøve.
Hvad siger du til en portion sprøde småkager med karamelsmag? Cookies der er så nemme at lave og hvor du kan få tømt ud i lagrene med lækkerier?
I dag får du opskriften på nemme og lækre cookies med kondenseret mælk, tranebær, mandler og karamel.
Karamel, hvordan det? Jo jeg brugte såmænd en rest kondenseret mælk. Kondenseret mælk?!! Kan man putte det i småkager også?
Jeps det kan man og kagerne bliver sprøde og karamelagtige i smagen. En fænomenal idé. Det må du prøve. Måske du også har en rest en gang? Kondenseret mælk kan købes i langt de fleste butikker.
Faktisk er disse cookies et stop madspilds småkage eksperiment.
Jeg fik brugt en rest mandelflager, en rest tranebær og en rest kondenseret mælk, smør og et bæger pasteuriserede æggeblommer.
Har du ikke lige de samme lækkerier på lager, så brug gerne hvad du har.
Kondenseret mælk kan du erstatte med f.eks. sirup eller Nutella? Både mandler og tranebær kan udelades eller erstattes med andre nødder / anden tørret frugt.
Måske dine lagre og køkkenskuffer gemmer på andre lækkerier du kan bruge?
Opskriften på de lækre cookies er rigtig nem og du får den lige her. Nederst i dette indlæg kan du finde flere opskrifter på kager med kondenseret mælk.
