Nye kartofler i ovn. Uhm har du prøvet at lave nye kartofler i ovnen, med asparges? Det smager super godt.
Mon jeg er den eneste der glæder mig til de første nye kartofler hvert forår? Jeg tror det ikke.
Heldigvis er sæsonen jo lang, for de nye udenlandske kartofler kan vi købe, før den danske sæson starter. Heldige os.
Nye kartofler smager skønt bare nykogte med smør på.
I dag får du dog opskriften på lækre nye kartofler i ovn ristet med smør sammen med grønne asparges. Det lækreste kartoffelfad.
At lade de nye kartofler riste i ovnen gør dem ekstra sprøde og lækre. De nye kartoflers sprøde fasthed bevares, for jeg har forkogt dem og så bare ristet dem kort tid i ovnen. SÅ lækkert. Det må du altså prøve 🙂
De grønne asparges har jeg brugt, fordi de ofte også er i sæson, på samme tid, som man kan købe de første nye kartofler.
Ægte sommerbebudere er de – både de nye kartofler og de lækre asparges! De frister altid mig og vi storspiser tit lækkerierne her i familien. Ja faktisk så snart og så tit vi har chancen 🙂
Nogle gange kan du være så heldige, at kartoflerne kan købes vaskede og det er smart, for så slipper du nemlig for at skrabe dem.
Er kartoflerne helt nye, så er de dog rimeligt nemme at skrabe. Tit foretrækker jeg, hvis muligt, at lade skrællen blive på, for her gemmer der sig nemlig både ekstra smag og gode vitaminer.
Jeg er totalt fan af dampede asparges med smør og salt.
De grønne asparges smager nu altså også godt, når de ristes med smør i ovnen, sammen med kartofler.
Du må ikke synes det er synd for de friskopgravede herligheder, før du har prøvet at smage nye kartofler tilberedt på denne måde.
Jeg er sikker på at du bliver vild med det 🙂
De nye kartofler i ovn med asparges vil med garanti vække jubel omkring dit sommer-middagsbord. Bare spring på 🙂
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: