One pot kylling i karry. Uhm her får du opskriften på en nem risret med kylling, kokosmælk, porrer, ananas og karry.

One Pot kylling med ris, karry og kokosmælk

Solen skinnede sensommerligt her til eftermiddag og ingen af os havde stor lyst til at gå indenfor for at lave mad.

“Det skal være hurtigt og nemt og noget der passer sig selv” tænkte jeg. Jeg havde store planer om at ile hurtigt ud i solen og nyde dens stråler, imens maden tilberedte sig selv.

Vi lavede en hurtig One Pot ret med ris og kylling. Det er ikke lyv, når jeg fortæller dig, at forberedelserne kun tog 20 minutter.

Herefter tryllede maden sig selv færdig i én og samme gryde – heraf udtrykket One Pot.

SÅ nemt og SÅ smart. Portionen rækker ovenikøbet til 2 dage – helt perfekt på lange, sene travle hverdage.One Pot ris med kylling, karry og kokosmælk

Retten blev lavet efter det forhåndenværende søms princip. Vi havde 500 fram kyllingefilet, 2 porrer, ananas på dåse, rødløg, lidt fløde og 1 philadelphia-ost, der trængte til at blive brugt.

One Pot kylling med ris, karry og kokosmælk

Wow – det blev en super lækker ret, ja faktisk skulle man slet ikke tro, at retten var så nem at lave.

Når du laver mad efter One Pot-princippet, laves alt mad færdigt i én og samme gryde. Kød, grønt og tilbehør i ét og selv opvasken går som en leg.

Du kan sagtens variere retten med ingredienser efter dit eget hovede/køleskabsindhold. Du kan sagtens også bruge svine- og oksekød og vælge de grøntsager du synes bedst om og/eller lige har på lager. Pasta kan også bruge i stedet for ris.

Hvis du ønsker en vegetar version, så kan retten sagtens laves uden kød også.
One Pot kylling med ris, karry og kokosmælkBrug bare opskriften nedenfor som udgangspunkt.

One Pot kylling med ris, karry, ananas, porrer og kokosmælk – få en god nem opskrift her

One Pot ris med kylling, karry og kokosmælk
One pot ris med kylling, karry og kokosmælk - nemt og lækkert
Print opskrift Del på Pinterest