Maj – den skønneste måned af alle.
Alt springer ud i fuldt flor. Blomster, buske, træer. Mennesker. Ja sådan føles det næsten 🙂
Utålmodige, som de første køer på græs, efter en lang vinter. Vi trænger virkelig sådan!
Naturen er betagende og så gavmild lige nu.
Duftene er skønne og bringer glade sommerminder frem af hukommelsen. At snuse til en syrenbusk, får lykkeendorfinerne til at bruse og suse med rekordfart rundt i blodet og ofte rammer de lige i hjertekulen.
Duftene husker man. Lydene ligeså og farverne ikke mindst. Et sansebombardement af de helt store. 
Jeg stopper op, bjergtaget og næsten angst for at blive vækket af fortryllelsen. Drømmer jeg eller er jeg vågen? Ja det er så smukt derude lige nu, at man næsten helt kan komme i tvivl.
Vejret har vist sig fra sin allersmukkeste side de sidste dage. Blå himmel. En stille vind. Fuglefløjt og de spæde grønne farver i alle nuancer. 
Maj måned er bare den skønneste måned af alle.
Kom maj du søde milde og ja det passer virkelig. Det er i maj at dyr, planter og mennesker bliver vakt til live for alvor igen, efter en lang vinter – en uendeligt lang vinter.
April er drilsk og temperaturen kan svinge fra vinter til sommer, men maj er mere til at stole på og ofte viser foråret sig i maj som en stolt sejrherre, der har tilbageerobret 1. pladsen. I maj fremstår naturen som en enevældig hersker – helt ubesejret og godt for det. Vi kigger med fra sidelinjen og siger bare….TAK!
Jo ældre jeg bliver, jo mere sætter jeg pris på årstidernes skiften og forårets komme. Jo ældre jeg bliver, jo længere bliver vintrene, men jo smukkere – og mere fortryllende – bliver foråret derimod.
Jeg ved godt at man intet skal tage for givet i livet og måske det er derfor at jeg er ekstra taknemmelig over at få lov til at opleve endnu en maj med alt det smukke igen. Hvert år til maj tænker jeg: Hvad har jeg dog gjort, siden jeg kan være så heldig – igen? Tak for endnu et år og endnu et forår <3
Jeg er så taknemmelig og sætter så stor pris på den forårsgrønne bøgeskovs-lykke, man kan være så heldig at opleve i maj.
En skovtur i den lysegrønne bøgeskov er balsam for sjælen og god medicin til lykkedepoterne <3
I dag har vi været på den dejligste skovtur på Norddjurslands top.
Den fortryllende skønne bøgeskov i Mejlgård skoven, hvor skoven varierer og veksler som forskellige verdener og vidt forskellige kontinenter: mørk tæt granskov, lys og mild bøgeskov, krogede egetræer. Uanset hvor man kigger hen, er der nye scenarier der åbenbares. Så smukt <3
Vi var så heldige at få lov til opleve det hele i dag, på vores slentretur igennem skoven.
Dagen i dag var så fortryllende smuk. Suk hjerte, brist ej. Mine sanser sugede alt ind.
Skoven var tyst og stille og man kunne høre alle fugle synge højt og klart. Luften var mild og ren og uanset hvor man vendte sit blik, var det smukt som i et eventyr, ja næsten som et maleri. 
Jeg tog en masse billeder, selvom jeg jo godt ved at en lille linse kun kan fange en brøkdel af alt det smukke øjet ser. Alligevel gemmer der sig nu en sand åbenbaring på mobilen – og i mit hjerte. Billedskatte af uvurderlig værdi og betydning for mig. Naturens allerbedste medicin.
Jeg vil gemme de smukke minder – og de smukke fotos – som en skat i min skattekiste – både på telefonen og i hjertet. Tænk en våd november eller kold decemberdag, at kunne beundre sådan en smuk bøgeskov, når man trænger allermest? Sådan en koncentreret forårsvitamin-pille kunne godt være på min vintermedicin-receptblok.
Ja gid jeg kunne gemme en ægte majdag – en dag så smuk som i dag, som en lille slags koncentreret bouillonterning, jeg kunne nyde, når jeg havde allermest behov? Min lykke ville være gjort!
Jeg er så taknemmelig og lykkelig over at få lov til at opleve så smuk en dag som i dag. Sådan en dag, går der ikke mange på dusinet af og jeg forlanger intet mere i livet.
En stille gåtur i skoven. Den koster ingenting, men bagefter føler du dig så beriget indeni, ja næsten som millionær vurderet på naturlykke og ren glædesenergi. 
Indrømmet.
Når jeg går tur i skoven går det langsomt. Jeg stopper tit op, og kigger op i trækronerne. Drømmer om at indstille uret på uendeligt og bare ligge og kigge op i himlen blå i timevis. Jeg kigger rundt. Dufter og snuser ind. Står stille. Beundrer. Går tæt på og fotograferer.
Finder en plet til madpakken og en cola. Når jeg er i naturen KAN jeg bare ikke skynde mig og godt for det. Det er jo dét der er meningen. Tiden står stille imens vi slentrer afsted.
Min hjerne står stille uden tankemylder, hverdag, arbejde og stress – istedet har vi sagte samtaler om blade, træer, krogede buske vi ser. Vi iagttager og har alle sanser åbne – som en åben sluseport. En motorvej hvor endorfiner spurter afsted i kroppen, med god glædesenergi. 
“Uhm prøv at stå stille her og snus. Det dufter som dengang vi var på kanotur i Sverige” for minuttet senere at sige “ahhh og denne duft minder mig om den dejligste sommerdag. Jeg elsker når man kan dufte træernes bark blive opvarmet af solen”.