Påskemuffins – svampede gulerodsmuffins – uhm.
I dag får du opskriften på de lækreste muffins med gulerod. I anledning af påsken blev de tryllet om til små påskekager med citronsmørcreme og påskeæg. 
Ej altså sikke fine små påskemuffins!
Sådan et fad påskekager er super nemme at lave og de var et hit hjemme hos os i påskeferien.
Jeg har brugt denne nemme opskrift på gulerodskage og tilpasset den lidt. Sikke nogle fine små muffins, der blev af opskriften.
Muffins’ene toppede jeg med smørcreme iblandet lidt citronsaft og halløj hvor var det altså bare en god idé.
Totalt lækre gulerodsmuffins med citron smørcreme.
Amanda og hendes kæreste var hjemme på påskeferie og vi var alle meget begejstrede for kagerne.
Kagerne blev rost til skyerne og også udseendet blev beundret.
“Totalt Instagram venlige” sagde Amanda og det havde hun da helt ret i.
Jeg tog en masse billeder af kagerne og kunne ikke nænne at slette et eneste. Så flotte de var! Ih altså. Se lige:
Du kan sagtens bage muffins’ene som en hel kage. Gulerodskagen kan med dækkes med citrus smørcremen og kagen pyntes med påskeæg. 
De små påskekager var helt perfekte.
Vi havde små påskeæg, der passede til, og så brugte vi farvede muffinforme i forårsfarver. Helt genialt til de små forårskager.
Kagerne anrettede jeg på det fine fad, jeg har fået af min svigermor og som jeg er så glad for. Wow en flot servering. <3
Kommer du forbi opskriften udenfor påskesæsonen, så kan kagerne jo sagtens pyntes med andet end påskeæg.
Små blåbær, chokoladeknapper eller lidt fintrevet gulerod måske?
Opskriften på de små påskemuffins med gulerod er rigtig nem og du får den lige her: 