Påskespecier med vanilje – så lækre og sprøde! Jeg har glædet mig til at dele opskriften på de klassiske småkager her med påskepynt.
I anledningen af at det er påske har jeg pyntet kagerne med små knuste marcipan påskeæg. De nemmeste småkager!

Det er påskeferie, og som et lille hygge bageprojekt har jeg bagt en påskeversion af mine gode vaniljespecier eller vaniljekager, som jeg kalder dem. Jeg er vild med specier og denne opskrift er bare rigtig god.
Der er sirup i kagedejen, så kagerne får en dejlig karamelsmag. Denne gang har jeg også brugt brun farin i stedet for sukker, så påskespecierne fik en ekstra god krydret smag.
Jeg synes vi godt kunne bruge en god nem opskrift på påske småkager på nogetiovnen.dk.
Du finder i forvejen denne cookies opskrift, men specier er en god klassisk og meget nem småkagedej. Speciedejen fik jeg straks lyst til at eksperimentere med.
Faktisk så består en specie dej af ganske få ingrediener. Dejen er uden æg og den er meget nem at arbejde med. De nemmeste kager!
Denne gang har jeg pyntet småkagerne med knuste påskeæg. En nem lille variation og påske specierne blev super lækre!

Knasende sprøde og med den dejligste smag. Perfekte småkager, hvis du får gæster til kaffe i påsken?
Du kunne jo også bage en portion og give sådan et fint glas i værtindegave, hvis du skal på påskevisit? Hjemmebag vækker altid jubel.
Det er nemt at trylle gode kageklassikere om til påskekager, med små påskeæg.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme påskekager.