Pærekompot med vanilje – nem opskrift. Her får du en hurtig opskrift på pærekompot med vanilje og citron.

Jeg havde 3 modne pærer, der skulle bruges, og på få minutter blev de tryllet om til den lækreste pærekompot i mikroovnen.

Pærer

En god stop madspilds opskrift, især hvis du har bløde og meget modne pærer i frugtskålen. Jo mere modne og søde pærerne er, jo mindre sukker skal du bruge. Smart!

Jeg brugte 3 meget modne Clara Friis pærer, men alle slags pærer kan bruges.

Denne gang skrællede jeg pærerne. Du kan sagtens lade skrællen blive på, hvis den er fin, så bliver din kompot lidt mere rustik og får mere farve. Måske kompotten bare skal koge lidt længere tid så.

Pærekompot med vanilje - nem opskrift

Du kan sagtens tilsætte andre smagsgivere til kompotten. Stødt ingefær passer jo perfekt til pærer, men du kan fint også nøjes med citronsaft og vanilje som jeg.

Det var en nem pærekompot i mikroovn, jeg fik lavet her. Du kan selvfølgelig sagtens koge den i gryde også.

Få flere tips nedenfor, hvor du også kan se flere opskrifter med pærer.

Pærekompot med vanilje – nem opskrift

Pærekompot med vanilje - nem opskrift
Nem kompot med pærer
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 10 minutter
Ret: Pærekompot med vanilje - nem opskrift
Portioner: 1 glas
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 3 pærer
  • 25-50 gram sukker smag til. Mængden afhænger af hvor søde/syrlige dine pærer er.
  • 1 tsk vaniljesukker smag til
  • 1 spsk citronsaft smag til

Sådan gør du

  • Skræl pærerne, fjern kernehuset og skær pærerne i små tern.
    3 pærer
    Pærer
  • Kom pæreternene i en skål, der kan tåle mikroovn. Jeg brugte en glasskål med låg. Kompotten kan også koges i en gryde ved svag varme. Bland pærerne med sukker, vaniljesukker og citronsaft.
    25-50 gram sukker , 1 tsk vaniljesukker, 1 spsk citronsaft
    Pærerne vendes med sukker, vaniljesukker og citron
  • "Kog" først pærerne 2 minutter i mikroovnen med låg på skålen. Rør rundt og tilbered herefter pærerne 2 minutter uden låg, så noget af væden kan fordampe. Er pærerne ikke møre nok, så giv dem 1 minut ekstra ad gangen, til de er kogt ud. 
    Pærekompot med vanilje - nem opskrift
  • Tilberedningstiden afhænger af hvor modne dine pærer er. Mos evt. pærerne med en gaffel eller blend kompotten, hvis du ønsker den får en helt fin konsistens. Smag til evt. med ekstra sukker, vaniljesukker eller citronsaft.
    Pærekompot med vanilje - nem opskrift

Noter

Pærerne kan koges med skræl, hvis skrællen er fin. Beregn evt. lidt længere tilberedningstid. Kan også laves med æbler.
Er kompotten meget tynd, kan den koges lidt længere ind eller evt. jævnes med 1 tsk Maizena udrørt i lidt vand.
Pærekompotten kan holde sig flere dage på køl i tætsluttende glas. Brug kun rent bestik, når du tager fra glasset. 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Pærekompot med vanilje - nem opskrift

Kompot med pærer og vanilje – nemt lavet i mikroovn

Genialt, at man kan lave pærekompot så nemt og hurtigt! Måske du har nogle runkne pærer, der skal bruges?

Den lille portion pærekompot kan du bruge til kager, desserter og som topping på grød og morgenskyr.

Tænk, at 3 triste pærer i frugtskålen kan forvandles til den lækreste pærekompot!

Det allerbedste stop madspilds-påhit. Brug du gerne den fidus, hvis du har overmoden frugt, der skal bruges.

Lige nu er det pæresæson, og vi har høstet den første pære fra det pæretræ, vi plantede i sommerhushaven for nogle år siden. Juhuu!

Vi håber, at pæretræet kommer til at bugne med pærer, så vi kan lave pærekompot og andre pærelækkerier i lange baner!

Pærer

Tips og variationer til opskriften på pærekompot:

  • Smag evt. pærekompotten til med lidt kardemomme, ingefær eller kanel. Få også inspiration i denne opskrift på karamelliserede æbler.
  • Sukker kan evt. erstattes med honning, hvis du foretrækker at søde din pærekompot med honning.
  • Du kan også blande pærerne med æbler. En kompotblanding af æbler og æbler får også en god smag.
  • Hvis du blender kompotten og koger den lidt mere ind eller jævner den lidt, så kan du lave pæremarmelade.

Pærerne vendes med sukker, vaniljesukker og citron

Hvad kan man bruge pærekompot til?

Pærekompot smager godt på skyr, yoghurt, havregrød eller chiagrød. Prøv den også til pandekager, vafler eller vaniljeis.

Du kan også bruge den som fyld i en roulade a la denne kanelroulade eller som fyld i en lagkage. Jeps, vi må da prøve at lave en pærelagkage!

Den vil også være rigtig god i en nem trifli med makroner og flødeskum a la en gammeldags æblekage. Det kunne også være som topping på en panna cotta, måske denne kanel panna cotta?

Spring du bare på en portion nem pærekompot. Det er super nemt at lave.

Rigtig god fornøjelse med pærekompotten til dig. 🙂

Hvis du er vild med pærer, så prøv også bagte pærer eller syltede pærer.

Få flere opskrifter med pærer her:

1.

Bagte pærer - nem lækker dessert opskrift
Ovnbagte pærer med knas
Se opskriften her
Bagte pærer - nem lækker dessert opskrift

2.

Syltede pærer med vanilje - nem opskrift
Nemme henkogte pærer i sukkerlage
Se opskriften her
Syltede pærer med vanilje - nem opskrift

3.

Pære Belle Helene med chokoladesauce - nem
Nem dessert med henkogte pærer, chokoladesovs og flødeskum
Se opskriften her
Pære belle helene med chokoladesauce - nem

4.

Pærekage - opskrift på nem kage med pærer
Nem kage med pærer - hurtig lavet sukkerbrødskage
Se opskriften her
Pærekage - opskrift på nem kage med pærer

5.

Pæremuffins - opskrift på muffins med pærer
Nemme muffins med pærer og ingefær - saftige og lækre
Se opskriften her
Pæremuffins - opskrift på muffins med pærer

6.

Pæretærte - kage med pærer & mandler opskrift
Pæretærte med mandler og strejf af ingefær - nem og lækker
Se opskriften her
Pæretærte med mandler og strejf af ingefær - nem og lækker

7.

Chokoladekage med pærer - dessert opskrift
En nem og lækker dessertkage med chokolade og syltede pærer
Se opskriften her
Chokoladekage med pærer

8.

Fransk pæretærte - sprød og saftig. Nem opskrift
Nem kage med pærer
Se opskriften her
Fransk pæretærte - sprød og saftig. Nem opskrift

9.

Pæretærte med marcipan og chokolade
Pæretærte med chokolade og marcipan
Se opskriften her

10.

Pæretærte opskrift på crumble med smuldredej
Nem og lækker pæretærte af crumbledej
Se opskriften her

11.

Fedtfattig pæretærte - nem og lækker opskrift
En nem, lækker og fedtfattig pæretærte
Se opskriften her
Pæretærte nem, lækker og fedtfattig opskrift

12.

Pæretærte med chokolade og marcipan - nem
En skøn desserttærte med pærer, marcipan og chokolade
Se opskriften her
Pæretærte med chokolade og marcipan


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 90.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3700 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.