Pasta med asparges smager så lækkert og denne opskrift med bacon, citron og parmesan kan du glæde dig til at prøve.
En skøn pastaret, du kan lave på 15 minutter. Imens pastaen koger, kan du forberede resten af retten. Voila!

Pasta med grønne asparges, bacon, citron og parmesan får den dejligste smag. De gode ingredienser passer bare så godt sammen.
Friske grønne asparges og syrlig citron var en fin kontrast i en ret med bacon og ost. Parmesanosten giver også en god salt smag og gør retten mere cremet. En rigtig god kombination.
Du kan sagtens bruge andre grøntsager end asparges, det kunne f.eks. være grønne ærter eller måske squash?
En god opskrift, hvis du har lyst til en hurtig pastaret med grøntsager. Måske du også har grønne asparges i dit køleskab du kan bruge?
Retten kan serveres både som let aftensmad eller som nem frokostret. Måske du har en rest kogt pasta eller frisk pasta i køleskabet? Så kan du lave retten på få minutter.
Nederst i indlægget får du flere opskrifter på nemme pastaretter og du får også idéer til, hvad du ellers kan bruge grønne asparges til.
