Sommerhus om vinteren. I dag får du en lykkelig hilsen fra vores dejlige sommerhus. Sommerhus om vinteren - en lykkelig hilsenDet er fredag. Temperaturen fryser og mørket indfinder sig allerede før 17.

Dagene er blevet længere, og lyset lyser derude for enden af tunnelen. Vi ved det godt, men februar er alligevel lang på mange måder.

Alle de kilo vi skal tabe, penge vi skal spare. Form vi skal genfinde. Mørke vi skal udholde.

Sommerhus om vinteren - en lykkelig hilsen

Vi mangler lyspunkter, afbræk, optimisme og tro.

….og det har vi da, har vi ikke? 🙂

Jeg har og jeg bruger alle de kneb jeg kan finde. Alle de midler og muligheder jeg har.

Vi er nødt til at samle på dem, bruge dem og glædes over dem. Det håber jeg også du gør?

Glædesøjeblikke….Dem er jeg en ivrig storsamler af. Heldigvis har jeg mange:
  • Fuglefløjt har jeg hørt flere gange denne uge
  • Solen har skinnet og himlen været blå
  • Der er spirende vintergækker og erantisser
  • Dagen er tiltaget med ½ time
  • Jeg har skøn yndlingsmusik i ørerne, fra tidligt til sent
  • Mine børn har det godt og min mand er sød
  • Vi er sunde og raske alle mand
  • Arbejdsgejst og glæde har jeg rigeligt af og verdens bedste kolleger også
  • Jeg har verdens bedste blogger-hobby!
  • Jeg har opdaget, at jeg har glemt at spise halvdelen af min chokoladejulekalender fra Frellsen!
  •  Vi kan tilbringe skønne vinterweekender i vores dejlige sommerhus i Fjellerup.

Sommerhus?  Jamen er det ikke kun til glæde og fornøjelse om sommeren?

Næh såmænd.

Sommerhuset bruger vi året rundt, selvom det er et ældre sommerhus hvor kulden sniger sig ind i alle kroge og hjørner.

På en måde bliver det en del af charmen, at det er lidt nøjsomt og koldt?

Vi er hurtige om at finde vores uldtrøjer og hjemmesko og få tændt op i brændeovnen.

Hyggen kommer, når brændeovnens varme har bredt sig og stearinlysene bliver tændt.

Sommerhus om vinteren - en lykkelig hilsen

Vi har en varmepumpe vi kan tænde med sms hjemmefra, men den ægte gode varme, kommer først, når brændeovnen buldrer.

Uldtæpper har vi rigeligt af og det mørke januartæppe, der sænker sig over sommerhuset, er anderledes mørkt herude, hvor der ingen gadelygter er.

Der er komplet tyst og stille og der en stjernehimmel du ikke har set mage, ihvertfald ikke hvis du bor i en by.

Øjeblikke af mindfulness – sådan kan det vist bedst beskrives.

Naturen, roen, freden, stilheden og stjernerne. Ih hvor jeg savner det i ugens løb, når vi er i storbyen.

Arbejdsugens travlhed ryster vi hurtigt af os, når vi kommer ud i sommerhuset.

Hverdagenes trummerum får et afbræk og en behagelig og afslappet feriestemming breder sig hurtigt i krop og sind.

Sommerhus om vinteren - en lykkelig hilsen

Sommerhus om vinteren – en lykkelig hilsen

Det ER ferieagtigt at være i sommerhus, også om vinteren, og jeg kan kun anbefale dig at prøve det.

Måske du har et du kan låne eller leje? Vinterperioden er en billig sæson.

Overvejer du at anskaffe dig et sommerhus, så kan jeg kun sige. Go for it. Du vil ikke fortryde det <3 Vi har ikke fortrudt ét eneste sekund <3

I sommerhuset er vi bedre til at slappe af, end vi er derhjemme. Det er hér vi lader op.

På forunderlig vis har vi faktisk også meget mere social kontakt med vores naboer, når vi er i sommerhus.Sommerhus om vinteren - en lykkelig hilsen

Det er som om stemningen, glæden og overskuddet til social kontakt er anderledes, når man er i sommerhus?

Alle er udadvendte og imødekommende og vi går på spontane kaffevisitter, spiser aftensmad sammen. Vi er obs. på hinanden og hjælper hinanden med stort og småt.

Lidt som sammenholdet og samværet på en campingplads med fastliggere? Samme ånd. På en campingplads var det lidt for tæt for mig, men i et sommerhus er der privatliv, og den gode sociale energi er intakt.

Vi har god kontakt med naboerne hjemme også, men indrømmet, i et sommerhusområde er det noget helt andet.Sommerhus om vinteren - en lykkelig hilsen

Hvorfor, har jeg luret meget over.

Vi er klart meget mere udenfor og nyder både skov og strand.

Hver årstid har virkelig sin charme. Vi har endnu aldrig prøvet at komme hjem fra en iskold gåtur, uden at være blevet gladere og i bedre humør af det.

Tit møder vi en nabo på vejen vi kan falde i snak med. Sommerhus om vinteren - en lykkelig hilsen

Vi har havet tæt på og lyset ved vandet, og bølgernes brus, kan og gør noget særligt ved én.

I sommerhuset har vi også store vinduespartier der gør, at der er meget lys indenfor, meget mere end der er derhjemme. Vi har 1. parket, når solen skinner og når solen går ned over havet.

Lys giver overskud, glæde og energi og så kan vi lige hilse på de få naboer der spankulerer forbi. De ved vi er her og vi vinker tilbage, smiler. Dejligt.

I sommerhusene holder vi øje med hinanden og bliver glade når vi ser lys hos naboen. Tit går vi lige over eller inviterer ind.Sommerhus om vinteren - en lykkelig hilsen

Hjælpsomheden er stor, året rundt. Vi deler maskiner, stiger, apparater, kager, rødvin og en øl.

Om sommeren er vi på udeterrassen til sent og kan følge med i hinandens liv.

Om vinteren gemmer vi os i sommerhusene, men fanger hinanden på gåturen eller på sms: “Er I i sommerhus? Skal vi ses?”

Før vi købte sommerhus, sagde en kollega med sommerhus til mig: “Du vil opleve, at når I kommer i sommerhus en fredag, så vil du efter 1 time allerede føle at du har haft fri en hel weekend”.

Jeg må give ham ret. Det passer. Det er saliggørende zen <3

Tiden udnytter vi intenst i sommehuset og afslapningen klart mere effektiv.

Når vi vender tilbage til storbyen om søndagen er vi glade og afslappede og føler at vi har været på en lille miniferie. Sommerhus om vinteren - en lykkelig hilsen

Vi kan efterlade alle vores ting, så vi bruger kun få minutter på lige at pakke køletasken.

Vi har vaskemaskine i sommerhuset, så der er ingen beskidte tøjdynger at slæbe med hjem. Vi har dobbelt af alt, så pakkeriet og slæberiet frem og tilbage er begrænset.

Det er luksus og jeg ved godt, at jeg er en heldig kartoffel. Jeg ved det godt og jeg er meget taknemmelig <3Sommerhus om vinteren - en lykkelig hilsen

Denne weekend ligger ubrugt og åbent for vores fødder i sommerhuset.

Vi skal have besøg af vores søde børn. Vi skal hygge os, tage på tur, spise lækkert mad og kage og læse gode bøger?  Sommerhus om vinteren - en lykkelig hilsen

Vi skal sove og sove længe og vækkeuret har vi – helt med vilje – efterladt derhjemme. Alt er helt som det skal være.

Jeg håber også du får en skøn weekend. En yndlingsweekend med frit valg på alle dine  favorithylder <3

Prøv du også at notere dine februar-glædesøjeblikke. Jeg er sikker på, at du også sagtens kan finde en lang liste, hvis du prøver? Glædesøjeblikkene skal vi overleve på <3

Del gerne din liste, i kommentarsporet herunder. Hvis du har lyst, altså. 🙂

Tak fordi du havde lyst til læse med og rigtig GOD weekend til dig.

Kærlige sommerhus-hilsner til dig fra Gitte – og Kalle 🙂

Sommerhus om vinteren - en lykkelig hilsen


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.