Chokolademuffins med kakao. Få opskriften på de lækre muffins, der smager næsten som de populære McDonalds kakaomuffins.
De muffins, svampede, søde og helt perfekte. Berømte og berygtede, fordi de smager så godt.
Dem må vi da kunne bage selv? Sådan tænkte jeg tit, når vi var på McDonalds, da børnene var små.
Jeg har fundet et godt trick. jeg har brugt tykmælk i dejen og det gør kagerne ekstra svampede.
Tykmælk er genialt at bage med, for det giver saftigt bagværk og så kan man også reducere i mængden af fedtstof. Tykmælk tilfører fugt til brød og kager og blødgør som smør. Et super godt tip, fra mig til dig.
Du kan faktisk godt yderligere reducere 50 gram smør med ½ dl tykmælk i opskriften her, uden at det går ud over smag og kvalitet.
Her i huset bager vi altid dobbelt portion af de gode chokolademuffins, da bare smager så godt.
Kagerne er rigtigt fine at putte i fryseren og de bliver som nybagte, hvis de lige bliver lunet i mikrobølgeovnen eller bagt 5 minutter i ovnen igen.
Nedenfor på billedet kan du se et kæmpe bjerg muffins vi serverede til en fødselsdag.
Er du på jagt efter opskrifter på lækkerier du kan servere til fødselsdag, så kig med her.
Muffins’ene var et kæmpe hit på fødselsdagsbordet.
Vi bagte dobbelt portion af opskriften nedenfor og de forsvandt hver og én 🙂

