Tomatsalat med mozzarella og basilikum. I dag får du opskriften på en rigtig lækker salat med tomater og mozzarella. Caprese salat kaldes den også.
Åh jeg elsker bare tomatsalat!
Den nemme lækre salat der består af store søde solmodne tomater med mozzarella, rødløg, olie og basilikum på toppen.
I dag skal du høre om weekends festlige farverige fødselsdagssalat, som blev serveret til en flok gæster i lørdags.
Jeg har skrevet om tomatsalat nogle gange, men denne var så smuk at jeg er nødt til at skrive om den igen!
Opskriften er let og salaten ligner en million på gæstebordet, for farverne er så fine.
AL salat pynter nu på et gæstebord, efter min mening. Der er jo næsten altid farve på det grønne tilbehør.
En tomatsalat er en af mine yndlingssalater. Basilikum og tomater passer bare så godt sammen og mozzarella og en god jomfru olivenolie er prikken over i’et.
Kan du opdrive de gode solmodne tomater, er de bedst og de kan være svære at finde om vinteren.
Betal gerne lidt ekstra kroner og vælg gerne de mørkerøde tomater fremfor de hårde lyse – smagen er SÅ meget bedre <3
Opskriften på den lækre farverige tomatsalat med rødløg, mozzarella og basilikum får du lige her. Rødløg kan sagtens udelades.
Tomatsalat med mozzarella, rødløg og basilikum – nem opskrift
Ingredienser
- 10 tomater ca. 5-700 gram
- 1 rødløg skåret i små tern kan udelades eller erstattes med forårsløg
- 1-2 kugler mozzarella á 125 gram. Kan erstattes med feta
- 2 håndfulde frisk basilikum
- 4-5 spsk jomfru olivenolie
- 2 spsk. hvidvinseddike kan udelades
- Citron/hvidløgspeber groft salt.
Sådan gør du
- Skær tomater og rødløg i fine skiver. Læg dem lagvis i et fad.
- Skær mozzarella i tern og drys over salaten. Pynt med basilikumblade på toppen. Dryp olie/hvidvinseddike over og tilsæt citron/hvidløgspeber og groft salt.
Noter
Rødløg kan udelades eller erstattes med andre løg.
En nem og farvestrålende caprese salat med tomater, mozzarella og basilikum
Anret gerne tomatskiverne lidt pænt, skal der være fest, så lad der være fest 😉
Skær mozzarella i tern og drys over salaten. Tilsæt evt. tynde skiver rødløg. Pynt med basilikumblade på toppen. Dryp olie/hvidvinseddike over og tilsæt citron/hvidløgspeber og groft salt.
Voila – var det ikke bare en nem salat?
Salaten kan sagtens laves i forvejen og i god tid inden gæsterne kommer. Den har godt af at stå og trække i køleskabet i nogle timer. Den egner sig derfor perfekt som gæstesalat.
Tomatsalaten blev spist til sidste smule. Både store og små dristede sig til at forsøge sig.
Rødløg kan sagtens undværes, hvis du ikke er vild med dem. Brug evt. forårsløg istedet, eller salatløg, de er ikke så skarpe i smagen?
Salaten var en fin farvestrålende afrunding på vores fødselsdagsmenu i lørdags. Skønt når der er gæster i huset at lave lækkerier til 🙂
Prøv også en tomatsalat med feta eller med burrata. Du kan også tilsætte serranoskinke til din tomatsalat som i denne caprese?
Få flere opskrifter på tomatsalater her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.