Frisk fettucine med basilikumpesto og marineret svinefilet

Dagen var tirsdag. Det var en arbejdsdag, Solen skinnede men øv, jeg nåede ikke ud i den før solen næsten var gået ned. Man skal skynde sig, hvis man skal nå at have solen at se på en hverdag på denne årstid. Men smukt så det ud, sekundet før solen var helt væk.

Sent hjemme. Hvad skal vi spise. Kreativiteten er ikke altid så stor. Hvad er der i køleskabet?

En marineret svinefilet. Frisk pasta. Lækker økologisk basilikumpesto. Broccoli.

Sådan blev det. Gode ingredienser og mad på en halv time. Det kan vi lide.Vi er begyndt en ny stil i familien. Vi vil gerne spise senest kl. 18.00. Det kniber for mig indimellem, med køkkenprojekter der trækker ud, men vi kan godt lide alle at have en lang friaften. Orker ikke at vaske op i køkkenet kl. 20.00, det er jo dér det er blogtid! Mad kl. 18.00 og et opryddet køkken kl. 19.00 og en madblogger der går i seng senest 22.30. Det er ambitionen 🙂

Idag kunne intentionerne overholdes. Fedt.Den marinede svinefilet blev stegt på panden. Imens rensede og kogte jeg broccoli, kogte pasta og vendte pesto rundt i. Vupti.

Lækkert sundt virkeligt velsmagende “fastfood”.

Svinefiletten blev købt i et supermarked den lignede en mørbrad (hvad er mon forskellen?). Jeg mener den var ramsløgmarineret men nåede ikke at få tjekket emballagen.

Det var virkeligt lækkert kød! og billigt! Under 40 kr for 500 gr. Lækkert. Det saftige kød og marinadesmagen fik kødet til at smage af grill og sommer. Åh hvor savner vi den allerede!

Den skal stege ca. en halv time. Vendes rundt på alle sider.

Broccoli blev renset og kogt 8-10 minutter i mikrobølgeovnen.

Dagens vinder var den basilikumpesto vi brugte i den friske pasta. Den kan jeg godt anbefale. Altså nummer et er jo at lave pestoen selv men en hverdag er det lidt for urealistisk for mig.

Man kan købe dette supergode alternativ! Denne økologiske pesto fra Løgismose smagte simpelthen vidunderligt. Helt som den supergode pesto vi specialimporterede fra Italien (og helt klart bedre end den jeg kan lave selv. Hm, hm)

Den er ikke helt billig. Men den er alle pengene værd.

Se selv. Helt friskhakket ser den ud. Fine små pinjekernestykker. Den skulle have et ekstra drys salt, men den smagte godt! Måske man skulle øve sig noget mere, så den hjemmelavede vil kunne komme til at smage lige så godt?

Jeg kogte fettucine. Følg anvisningerne på pakken.

Pestoen vendes rundt i den friske pasta.

Svinefiletten skæres :

Retten anrettes.

Lækkert sundt fastfood.

Denne hurtige menu kan jeg godt anbefale 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar