Karamelcookies med havregryn, mandler og tranebær

DSC_3565

Altså jeg må jo med skam bekende, at jeg efterhånden har bagt disse småkager en hel del gange, med en del variation undervejs. F.eks.denne variant med guldkaramel  eller med yankie-bar? Eller hvad med dette mango-eksperiment med mandler og hvid chokolade?

Inspirationen er hentet fra Claus Meyers : Meyers kager og det er en helt fantastisk opskrift. Han kalder kagerne Grovsmåkager, men jeg kalder dem altså havregrynscookies eller bedre endnu : karamelcookies, for de smager mest som…karamelcookies.

Grovsmåkager lyder dog sundere, vælg selv. Karamelcookies virker bedre på mig og mine smagsløg (og ingredienserne er helt de samme! 😉

DSC_3543

Her kommer der endnu en variant : Karamelcookies med tranebær og mandler.

Jeg er sikker på at Claus Meyer vil synes om, at jeg glad og gerne sakser hans opskrift ind her. Det håber jeg er ok, men jeg opfordrer jo så samtidigt til at man KØBER hans bog : Meyers Kager. En af de ALLERBEDSTE Kagebagebøger, hvis man spørger mig.

DSC_3550

Opskriften er så NEM! Så nem at småkagerne kan laves hurtigt og på næsten ingen tid. Så hurtigt, at man kan nå at bage dem på ½ time, alt incl. Vildt! Farligt! Lokkende!

Dejen skal ikke æltes eller trilles og der er ikke æg i dejen, så det går lynende hurtigt. Manden annoncerede et bestyrelsesmøde i hjemmet, med ret kort varsel, og skal der kager til i en fart, er disse oplagte (og VIRKELIG lækre. Dem kan du SAGTENS servere for gæster….eller dig selv ;-))

Fremgangsmåde: 

Start med at smelt 125 gram smør. Tilsæt 150 gram sukker (jeg brugte rørsukker, der har en kraftigere sukkersmag, let farinagtig og det er godt til disse karamelkager).

DSC_3528

Tilsæt 1½ spsk. sirup, 1 spsk. vand og ½ natron og tag herefter hurtigt blandingen af varmen. DSC_3529

Forinden har du målt 125 gram mel og 125 gram havregryn af og blandet det sammen i en skål. Smørblandingen tilsættes heri.

Tilsæt herefter fyld efter smag. Dagens fyld blev et par gode håndfulde tørrede tranebær og et par håndfulde mandler. Mandler i disse kager er altså bare SÅ godt, og tranebær er OGSÅ godt.
DSC_3535 Der røres godt. DSC_3540

Kagerne sættes på bageplade med to store teskeer, med rimelig afstand. 
DSC_3544

Kagerne sættes i en 180 grader varm ovn (varmluft) i 8-10 minutter. Kagerne er færdige, når de er gyldne. Du vil opleve at de hæver meget op undervejs, men “flader ud” når bagetiden er ved at rinde ud. Her et kig ind i min ovn efter 7 minutters bagetid. Kagerne er godt svulmet op. 
DSC_3552

Når kagerne er færdige, skal de afkøle på bagepladen længe. Der går lang tid før du kan flytte dem. Faktisk kommer du helt i tvivl om, om kagerne har fået nok. De virker ret bløde, selvom som halvlune kager. Får du lyst til lige at hapse en lun smagsprøve, risikerer du at de falder fra hinanden. Så vent!

Hav tålmodighed! Vent til kagerne er HELT kolde, så bliver de knasende sprøde! Og oh la la! Tranebær og knasende sprøde mandler i de sprøde cookies! UHM! Hvor er jeg GLAD for de 5 kilo mandler jeg købte i Tyskland i påskeferien!  😉DSC_3554 DSC_3557

Altså. Jeg gik i gang med kagerne kl. 18.50 og bestyrelsesgæsterne ville ankomme 19.30. Kl. 19.20 blev kagerne stillet til afkøling og kl. 19.30 næsten sharp, var kagerne klar.

Sådan!

Familien og jeg sikrede os lige en lille skål med kager. Vi var da nødt til at testsmage! 😉

DSC_3561

og kagerne blev VILDT gode. De bestod! 🙂

Skal du også have uventede gæster eller bliver du bare pludseligt uventet kage-lækkersulten, ja så kan du gså have et fad lækre småkager klar på næsten ingen tid.

Få enkle ingredienser, består kagerne af. Ingredienser der som regel altid er i køkkenskabene. Hvad venter du på?

GROVsmåkager er jo næsten ikke kager vel, eller? Ahem…;-)

Velbekomme! 🙂
DSC_3565

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Piskeriset 6. april 2013 af 11:30- Svar

    Jeg er overbevist om, at min kære gemal ville synes om, at jeg bagte sådan en portion til ham 😀
    De ser rigtig fine ud!

    • Gitte Hansen 6. april 2013 af 12:03- Svar

      og de er så nemme! Tror din gemal vil elske dig endnu højere! 🙂

Læg en kommentar