Pærecrumble med havregryn og solsikkekerner – grov og lækker

  • Pærecrumble med havregryn og solsikkekerner - grov og lækker

Pærecrumble med havregryn og solsikkekerner - grov og lækkerHer i huset er vi vilde med pærer, så vilde at vi altid gerne køber 10 af gangen. Tit ender det så sådan, at der er 3-4 bløde pærer til overs i frugtskålen. Bløde pærer. Søde pærer. Dryppende pærer, der er lidt besværlige at spise og smatter ud i madpakken. Kender du mon det?

Pærerne er allerbedst, når de er søde og de skal være virkelig sølle her i huset før de ryger ud her. Vi bruger gerne alt efter stop-madspilds-princip og især i kager og desserter er overmoden frugt jo allerbedst. Sødmefulde pærer i frugtsalat er et hit og det er crumblekager også i alle afskygninger. Pærecrumble smager skønt med krydderier som ingefær og kardemomme og du kan finde mange pærecrumble-opskrifter lige her

I dag skal du høre om en ny og grovere variant med havregryn og solsikkekerner. Den indeholder ikke meget smør men jo til gengæld en del grove fibre.

Crumblen er et hit for dig der er vild med kage, men som gerne vil spare lidt på kalorierne. Helt sund er den ikke, for der er sukker i jo, men den er klart sundere end andre crumblekager, både hvad angår sukker og fedt.

Jeg iler med at bringe dig opskriften. Har du ikke pærer på lager, kan æbler eller anden frugt sagtens bruges. Bruger du æbler, skulle du måske overveje at skifte ingefæren ud med kanel? Æbler og kanel klæder nemlig hinanden rigtigt godt.Pærecrumble med havregryn og solsikkekerner - grov og lækker

Pærecrumble med havregryn og solsikkekerner - grov og lækker
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Pærecrumble med havregryn og solsikkekerner - grov og lækker
Forfatter:
: Frugttærter og bradepandekager
: Brød og kager
Portioner: 4 pers.
Det skal du bruge:
  • 4 pærer i grove tern. Er skrællen fin, så lad den bare sidde på
  • 50 gram blødt smør
  • 1 dl hvedemel
  • 2 dl havregryn
  • 1 dl brun farin ell. muscovadosukker eller alm. sukker
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 tsk vaniljesukker, 1 tsk stødt ingefær, 1 tsk kardemomme
  • 3-4 spsk sirup
  • Tilbehør: Creme fraiche, vaniljeis, vaniljeskyr?
Sådan gør du:
  1. Blødgør smørret 15 sekunder i mikrobølgeovnen.
  2. Bland alle de tørre ingredienser og smuldr smørret heri.
  3. Saml dejen lidt med sirup. Det bliver en smuldrende dej, der bare skal drysses på.
  4. Vask og skræl pærerne og fordel dem i bunden af et tærtefad
  5. Drys dejen herpå, så pærestykkerne er godt dækket
  6. Bag crumblen ca. 30 min. v. 150 grader varmluft.
  7. Pærecrumblen er færdig, når den er sprød og gylden

Denne crumble er lækker og meget grovere end andre crumbler jeg har lavet. Smagen fra krydderier, farin og sirup er rigtig god i en crumble med pærer. Åh – hvor er jeg fan af crumbler! 🙂

Denne variant kan nydes som et lidt sundere mellemmåltid. Servér gerne skyr rørt op med vaniljesukker eller alternativt Cheasy vaniljeskyr. Det vil det faktisk være en ganske kalorielet dessert så?

Det er lige før du også vil også kunne servere crumblen som morgenmadstopping, hvor det sprøde crumblefyld fungerer som en slags hjemmelavet krydret müsli? Bare lige en ide?

Pærecrumblen vil jo også altid være et hit serveret med creme fraiche eller vaniljeis til, hvis du gerne vil gå “all in”? Du bestemmer 🙂
Pærecrumble med havregryn og solsikkekerner - grov og lækkerEt hurtigt crumblekage-tip fra mig til dig 🙂

Mere inspiration

Læg en kommentar