Hjemmelavet guf til is – her får du en nem, lækker opskrift på guf til isvafler.
Med kun 4 ingredienser kan du lave den lækreste, fløjlsbløde guf til dine is eller andre sommerdesserter. 
Faktisk så skal du kun bruge æggehvider, vand, sukker og vanilje. Ingredienser, vi alle jo har i vores køkkeskabe og skuffer.
Guffen bliver tyk, sej og luftig, præcis som den guf, man får på isvafler. Eller: Den hjemmelavede guf er meget bedre end den, du får i mange isbutikker.
Den er mere blød og luftig, ja næsten cremet.
Denne guf har jeg lavet ved at piske en varm sukkerlage med vanilje i stiftpiskede æggehvider. Så får du en blank marengs, der kan bruges som topping til is, koldskål og andre desserter.

Har du prøvet at lave guf selv? Det kræver kun få ingredienser og en elpisker eller røremaskine. Sæt i gang! Du bliver fan, er jeg sikker på.
Opskriften får du lige her. Nederst i dette indlæg får du opskrifter på lækre ting du kan bruge din guf på.
Hjemmelavet guf til is – nem lækker opskrift

Ingredienser
- 2 æggehvider
Sukkerlage:
- 150 gram sukker
- 1½ tsk vaniljesukker
- ½ dl vand
Sådan gør du
Sukkerlage:
- Kom sukker, vaniljesukker og vand i en lille gryde.150 gram sukker, 1½ tsk vaniljesukker, ½ dl vand

- Kog sukkerlagen op, til sukkeret er smeltet.

- Fortsæt kogningen, til sukkerlagen er tyknet lidt. Rør undervejs.

Guffen piskes:
- Pisk æggehviderne stive i en ren skål. De skal være så stive, at du kan vende skålen på hovedet. Brug evt. røremaskine, hvis du har.2 æggehvider

- Hæld den varme sukkerlage langsomt i de stiftpiskede æggehvider i en tynd stråle, imens du pisker. Pisk guffen i 5-10 minutter, til den bliver tyk, blank og sej.

- Brug guffen straks, eller opbevar den på køl i en tætsluttende beholder.

Noter

Guf med æggehvider, sukkerlage og vanilje
Når man pisker en varm sukkerlage ind i æggehviderne, så er sukkerkornene helt opløst. Der er derfor intet, der knaser i denne guf – helt perfekt!
Kan man lave guf med flormelis uden sukkerlage?
Hvis du gerne vil undgå at bruge sukkerlage, så kan du også lave guf med flormelis. Her pisker du bare æggehviderne med flormelis til en tyk marengs. Med flormelis opløser sukkeret sig også nemt.
Guf med sukkerlage bliver dog mere sej og holder formen bedre. Den varme sukkerlage stabiliserer nemlig guffen, men skal det gå tjept, kan versionen med flormelis også godt gå an.

Hvad kan hjemmelavet guf bruges til?
Brug guf som topping til eller som pynt på:
- isvafler
- is i skiver eller kugler serveret i skål
- softice
- brownies
- chokoladekage
- muffins og cupcakes
- jordbær og andre bær
- koldskål – måske denne med skyr eller denne med jordbær?
- rabarbergrød eller jordbærgrød

Tips og variationer til opskriften på hjemmelavet guf:
- Tilsæt lidt jordbærmarmelade eller hindbærmarmelade til sidst, hvis du vil lave lyserød guf.
- Brug lidt citronsaft eller revet citronskal i guffen, hvis den skal have et friskere pift.
- Vend lidt fintrevet appelsinskal i, hvis guffen skal serveres til chokoladeis.
- Rør lakridspulver i til sidst, hvis guffen skal bruges til lakridsis.
- Drys evt. med frysetørrede hindbær på toppen.
- Sprøjt evt. guffen på kage med tylle og brænd den let med gasbrænder som marengstop.
- Brug guffen som fyld i flødeboller, hvis den piskes helt sej og fast. Guf minder meget om flødebolleskum.

Nu hvor jeg har fået styr på at lave guf, så er jeg jo næsten godt på vej til at have lavet flødeboller også. Måske det skal blive næste step på min søde to-do-liste?
Guf eksperimentet opstod, fordi vi lige havde 2 æggehvider i overskud.
Nu har vi en masse guf, men ingen is. Vi må en tur til købmanden. Min mand springer glad og gerne afsted på den slags shoppeture. 🙂
Rigtig god fornøjelse med guffen til dig. Den var en stor succes herhjemme. Håber også, den bliver en succes hjemme hos dig. 🙂
Få inspiration til, hvad du kan bruge din hjemmelavede guf til her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.






