Kirsebærkompot – her får du en god, nem opskrift på kompot med kirsebær og vanilje.

Med en halv bakke søde kirsebær i overskud, kunne jeg på få minutter få fremtryllet denne lækre kirsebærkompot.

En rigtig god måde at få brugt nogle af de sommersøde kirsebær på, hvis du også skulle have nogle til overs.Kirsebærkompot - opskrift på kompot med kirsebær og vanilje

Kirsebærkompot er super nemt at lave, og du skal kun bruge få ingredienser. Glæd dig, det smager så godt!

Kirsebærrene skal bare koges med sukker og vanilje, til de bliver bløde og afgiver saft. Vanilje kan udelades, eller du kan bruge andre smagsgivere.

Kirsebær

Kirsebær kan være både søde og syrlige, så sukkermængden kan svinge en del. Bare smag kompotten til undervejs og tilsæt sukkeret lidt af gangen.

Hvor sød/syrlig din kirsebærkompot skal være, afhænger også af hvad du skal bruge kompotten til.

Til syrlig skyr, må kompotten godt være lidt sød. Til meget sød is, må den godt være lidt syrligere.

Kompotten kan også serveres på en ostemad – ja du kan bruge den til både dessert, morgenmad eller kager.Kirsebærkompot - opskrift på kompot med kirsebær og vanilje

Har du stadig mange kirsebær til overs, så få inspiration til flere opskrifter med kirsebær nederst i dette indlæg.

Kirsebærkompot – opskrift på kompot med kirsebær og vanilje

Kirsebærkompot - opskrift på kompot med kirsebær og vanilje
Nem kompot med kirsebær
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
Ret: Kirsebærkompot - opskrift på kompot med kirsebær og vanilje
Portioner: 1 lille glas
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 250 gram udstenede kirsebær - friske eller frosne kan erstattes med andre bær
  • 1-3 spsk sukker mængden kan svinge
  • 1 tsk vaniljesukker kan udelades
  • evt. citronsaft

Sådan gør du

  • Skyl kirsebærrene, fjern stenene, og kom bærrene i en lille gryde.
    250 gram udstenede kirsebær - friske eller frosne
    Kirsebærrene udstenes
  • Tilsæt vaniljesukker og 1 spsk sukker til at starte med.
    1-3 spsk sukker , 1 tsk vaniljesukker
    Kirsebærrene koges med lidt sukker
  • Kog kirsebærrene op ved svag til middel varme i ca. 5-10 minutter, til kirsebærrene er bløde og har afgivet væske. Mos gerne bærrene lidt med en gaffel undervejs. Du skal ikke tilsætte vand. Kompotten tykner mere efter afkøling.
    Kirsebærrene koges
  • Smag til og tilsæt evt. mere sukker afhængigt af hvor søde/syrlige dine kirsebær er. Vil du have en tykkere kompot, så kog den uden låg, så fordamper mere væde. Hæld straks den varme kompot på et atamonskyllet glas, og skru låget på.
    Kirsebærkompot - opskrift på kompot med kirsebær og vanilje

Noter

Skal din kompot holde sig længe, så tilsæt evt. lidt Atamon efter anvisninger på glasset. Opbevares på køl efter åbning. Holdbarhed uden Atamon: minimum 3-4 dage. Fryseegnet.
Brug altid rent bestik, når du tager fra glasset. 
Er din kompot blevet for sød, så kog evt. lidt flere kirsebær med eller supplér med lidt citronsaft. 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Kirsebærkompot - opskrift på kompot med kirsebær og vanilje

Nem kompot med kirsebær, sukker og vanilje.

Jeg elsker kirsebær og vi havde lige købt en stor, fin bakke i vores yndlingsgårdbutik.

Vi spiste løs, men der var nogle bær tilbage, og straks fik jeg lyst til at prøve at lave en lille portion kompot. Jeg laver nemlig tit kompot, når jeg har en rest bær til overs.

Daggamle lidt bløde bær kan også sagtens bruges. En god måde at sikre at alle bær bliver brugt, hvis man ikke kan nå at få spist dem alle.

Prøv også denne kompot med jordbær eller denne kompot med abrikos.

Kirsebærkompot - opskrift på kompot med kirsebær og vanilje

Hvad kan kirsebærkompot bruges til?

Kirsebærkompotten smager både sødt og lidt syrligt, afhængigt af hvor meget sukker du tilsætter. Kompotten kan du bruge på mange måder.

Serveringsforslag:
  • På skyr, yoghurt eller havregrød
  • Til pandekager, vafler eller æbleskiver
  • Som fyld i lagkage eller roulade. Jeg har også brugt kirsebær i denne budapestrulle.
  • Til vaniljeis, risalamande eller panna cotta
  • Mon ikke også vi kan bruge kirsebærkompotten til denne lækre kirsebæris?
  • På ostebord eller til tapas med ost, f.eks. til brie

Kirsebærkompot - opskrift på kompot med kirsebær og vanilje

Tips og variationer til opskriften på kirsebærkompot:
  • Hvis du jævner din kompot, kan du lave kirsebærsovs. Prøv også disse syltede kirsebær med ekstra citron.
  • Vil du flotte dig, så brug en halv vaniljestang i stedet for vaniljesukker. Kompotten er også fin uden vanilje.
  • Du kan også smage kompotten til med f.eks. Amarettolikør, rom, kirsebærlikør eller anden alkohol.
  • Skal den have et syrligt pift, så tilsæt revet citronskal eller revet appelsinskal fra øko. citron eller appelsin.
  • Blend kompotten, hvis du ønsker en helt fin konsistens uden bærstykker.
Er dine kirsebær søde eller sure?

Prøvesmag altid bær, før du bruger dem til kompot, syltetøj og marmelade. Er dine kirsebær meget søde, kan du måske næsten udelade sukker i denne kompot.

Start med lidt sukker og smag til undervejs, så går du ikke galt i byen.

Virker din kirsebærkompot for tynd?

Kompotten er færdig, når kirsebærrene er bløde og har afgivet saft, men kirsebærrene stadig har bevaret formen lidt. Er den for tynd, så lad den simre lidt længere tid, gerne uden låg.

Du kan også tilsætte lidt flere kirsebær eller jævne den med en lille smule maizena-jævning.

Bliver din kompot for tyk, så kan du røre en smule vand eller citronsaft i.

Kan man bruge frosne kirsebær?

Ja, frosne kirsebær er perfekte at bruge til kirsebærkompot. Måske du har nogle i fryseren?

Frosne bær afgiver dog lidt mere væde end friske kirsebær, så kompotten skal lige koge et par minutter ekstra. Smag først til med sukker, når kirsebærrene er kogt lidt ud og har afgivet saft.

Vil du prøve at trylle kirsebærlækkerier på lynmetoden, så prøv denne marmelade lavet af købt kirsebærsovs.

Prøv også denne lækre kirsebærmousse eller denne franske clafoutis dessertkage med kirsebær.

Få flere opskrifter med kirsebær her:

1.

Kirsebærtærte – opskrift på tærte med kirsebær og kokos
Nem tærte med kirsebær og kokos
Se opskriften her
Kirsebærtærte - opskrift på tærte med kirsebær og kokos

2.

Juletrifli med risalamande, kirsebærsovs og småkager
Nem trifli med risalamande
Se opskriften her
Juletrifli med risalamande, kirsebærsovs og småkager

3.

Syltede kirsebær - nem opskrift
Hjemmelavede syltede kirsebær til risalamande og desserter
Se opskriften her
Syltede kirsebær - nem opskrift

4.

Kirsebærsovs - nem opskrift på hjemmelavet kirsebærsauce
Kirsebærsovs til risalamande og desserter
Se opskriften her
Kirsebærsovs - nem opskrift på hjemmelavet kirsebærsauce

5.

Kirsebærmousse uden husblas - nem opskrift
Nem og lækker kirsebærmousse med 3 ingredienser uden husblas
Se opskriften her
Kirsebærmousse uden husblas - nem opskrift

6.

Kirsebærmuffins - lækre muffins med kirsebær
Lækre muffins med kirsebær
Se opskriften her
Kirsebærmuffins - lækre muffins med kirsebær

7.

Kirsebærkage med crumble - nem bærtærte
Nem bærtærte med kirsebær og crumbledrys
Se opskriften her
Kirsebærkage med crumble - nem bærtærte

8.

Clafoutis - nem opskrift på fransk kirsebærkage
Nem og lækker kirsebærkage - fransk dessertkage
Se opskriften her
Clafoutis - nem opskrift på fransk kirsebærkage

9.

Kage med kirsebær - hvid chokolade brownie
En blondie er en hvid chokoladekage. Prøv denne med kirsebær
Se opskriften her
Hvid chokoladekage med kirsebær - blondie med Amarena

10.

Havregrynskager med mandler og kirsebær - uden æg
Nemme grove havregrynskager med mandler, chokolade og kirsebær
Se opskriften her
Havregrynskager uden æg - med mandler og kirsebær

11.

Jule panna cotta med kirsebær gelé og vanilje
Nem jule dessert med fløde og kirsebær
Se opskriften her
Jule panna cotta med vanilje & kirsebær gele

12.

Kirsebæris med kirsebærsovs - nem opskrift
Lækker is med kirsebærsauce og kondenseret mælk
Se opskriften her
Kirsebæris med kirsebærsovs - nem opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 90.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3700 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.