Vaniljeremonce med smør og sukker. Her får du en enkel opskrift på lys remonce med smør, sukker og vanilje. Enkelt, nemt og lækkert!

Vaniljeremoncen kan du bruge som remonce i f.eks. kringler og kærnemælkshorn, ja mange forskellige slags sødt bagværk.

Vaniljeremonce - opskrift på remonce med vanilje

En lys remonce uden marcipan, du kan røre sammen på få minutter. Husk blot at tage smørret ud af køleskabet i god tid. Det skal være blødt, men ikke smeltet.

Opskriften er nem at huske. Du skal nemlig bruge samme mængde smør og sukker. Voila! Portionen nedenfor passer ca. til 2 kringler.

Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer

Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på remonce og lækre kager og bagværk med remonce.

Vaniljeremonce – nem opskrift på remonce med vanilje

Vaniljeremonce - opskrift på remonce med vanilje
Nem remonce til kringle, fastelavnsboller, snurrer og andet bagværk
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 1 minut
Tilb. tid: 1 minut
Ret: Vaniljeremonce - nem opskrift på remonce med vanilje
Kategori: creme
Portioner: 1 portion
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 175 gram sukker
  • 175 gram blødt smør
  • 2 tsk vaniljesukker ½ vaniljestang kan også bruges
  • evt. ½-1 tsk kardemomme

Sådan gør du

  • Skær det bløde smør i mindre stykker, og kom det i en skål. Er dit smør meget hårdt, kan det lunes få sekunder i mikroovnen. Rør sukker i og smag til med vaniljesukker og evt. kardemomme.
    175 gram sukker, 175 gram blødt smør, 2 tsk vaniljesukker, evt. ½-1 tsk kardemomme
    Smør røres med sukker og vanilje
  • Rør ingredienserne sammen, til remoncen er blød og nem at smøre ud. Din vaniljeremonce er nu klar til brug. Fordel vaniljeremoncen på dejen som beskrevet i den opskrift, du bruger.
    Vaniljeremonce - opskrift på remonce med vanilje

Noter

Kan opbevares på køl. Tages ud i god tid før brug. Fryseegnet.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Vaniljeremonce - opskrift på remonce med vanilje

Lys remonce med smør, sukker og vanilje. Remonce med 3 ingredienser som fyld til sødt bagværk.

Når vaniljeremoncen bruges som fyld i f.eks. en kringle, så karamelliserer sukkeret og smørsmagen træder rigtigt frem. Det lækreste kringlefyld, der også gør bagværket blødt og lækkert.

I en klassisk gammeldags mormorkringle tilsætter mange også rosiner sammen med remoncen. Det er lidt smag og behag, om man er til rosiner i bagværk. Du bestemmer.

Hvis du bruger vaniljeremoncen til kringle, så drys også gerne grofthakkede mandler, hasselnødder eller pistacienødder på remoncen.

Hakket chokolade ovenpå er også lækkert som fyld. Uh, alle de fristelser!

Mormors kringle med marcipan - opskrift

Hvad kan vaniljeremonce bruges til?

Vaniljeremoncen kan blandt andet bruges i:

  • vaniljesnurrer, vaniljesnegle og butterdejssnegle
  • kringler, wienerbrød, horn og andre gærkager
  • fastelavnsboller, tebirkes og andre søde boller med fyld
Tips og variationer til opskriften på vaniljeremonce:
  • Tilsæt fintrevet citron- eller appelsinskal, hvis remoncen skal have en frisk citrussmag.
  • Erstat al eller noget af sukkeret med brun farin. Det giver en lidt mørkere karamelsmag.
  • Hvis du tilsætter 50-100 gram revet marcipan, så kan du lave marcipanremonce.
  • Knus evt. også makroner og tilsæt til remoncen.
  • Du kan også lave kanelremonce ved at tilsætte kanel.
  • Prøv også disse snegle med brunsvigerremonce.
  • Tilsæt evt. også en smule romessens eller mandelessens. Bare smag til.
  • Skal det være ekstra luksus, så brug ½-1 vaniljestang i stedet for vaniljesukker.

Vaniljeremonce - opskrift på remonce med vanilje

Jeg tilsatte vaniljesukker og lidt kardemomme til remoncen.

Kardemomme giver en let krydret smag. Brug ½ tsk for en mild smag og 1 tsk, hvis du er vild med kardemommesmag.

Kardemommen kan sagtens udelades, men den giver nu en god smag, især hvis du skal bruge remoncen til kardemommesnurrer eller kardemommesnegle.

Vanilje kan også udelades, hvis du vil lave en helt enkel remonce med smør og sukker.

Smør røres med sukker og vanilje

Kan vaniljeremoncen laves i forvejen?

Ja, den kan sagtens røres sammen på forhånd og opbevares i køleskabet i tætsluttende beholder.

Tag den ud lidt før brug, så den bliver blød nok til at smøre ud. Remoncen kan også lunes få sekunder i mikroovnen.

Lav gerne en stor portion og frys ned, når du kan finde et godt tilbud på smør.

Det er dejlig nemt at have fyldet klar, når man får lyst til at bage kringlelækkerier eller andet sødt bagværk.

Mig? Jeg må absolut prøve at lave vaniljesnurrer snart. Nu har jeg ihvertfald styr på remoncen! 🙂

Rigtig god fornøjelse med vaniljeremoncen til dig. 🙂

Få flere opskrifter på remonce her:

1.

Kanelremonce - opskrift
Nem opskrift på remonce med kanel
Se opskriften her
Kanelremonce - opskrift på remonce med kanel

2.

Brunsvigersnegle - opskrift på snegle med brunsviger remonce
Lækre snegle med brunsvigerremonce
Se opskriften her
Brunsvigersnegle - opskrift på snegle med brunsviger remonce

3.

Marcipanremonce nem opskrift til kringle
Nem marcipanremonce til kringle og fastelavnsboller
Se opskriften her
Marcipanremonce - nem remonce opskrift

Opskrifter på bagværk og søde sager med remonce:

1.

Kringle med remonce - nem lækker opskrift
Hurtige kringler med remonce
Se opskriften her
Kringle med remonce nem lækker opskrift

2.

Kringle med kanelremonce - nem galopkringle
Galopkringle med kanelremonce
Se opskriften her
Kringle med kanel remonce - nem galopkringle

3.

Kanelsnegle muffins med kanelremonce - nem opskrift uden gær
Nemme muffins med kanelsnegle remonce
Se opskriften her
Kanelsnegle muffins med kanelremonce - nem opskrift uden gær

4.

Snaskede kanelsnegle med kanel remonce - bedste opskrift
Kanelsnegle - snaskede og lækre med kanelremonce og sirup
Se opskriften her
Kanelsnegle opskrift de bedste kanel snegle

5.

Søren Ryge kringle - god opskrift på gammeldags kringle
Lækre sprøde kringler
Se opskriften her
Søren Ryge kringle - nem opskrift på gammeldags kringle

6.

Kanelsnegle focaccia - opskrift på brunsviger med kanel
Lækker brunsviger i bradepande med kanelremonce
Se opskriften her
Kanelsnegle focaccia - opskrift på brunsviger med kanel

7.

Kanelsnurrer - opskrift på brunsviger snurrer
Bløde kanelsnurrer med brunsviger remonce
Se opskriften her
Kanelsnurrer - opskrift på brunsviger snurrer

8.

Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer
Bløde kardemommesnurrer med remonce
Se opskriften her
Kardemommesnurrer - opskrift på lækre snurrer

9.

Flettet butterdejskringle med kanel - nem hurtig opskrift
Nem kringle af butterdej - med kanelremonce
Se opskriften her
Flettet butterdejskringle med kanel - nem hurtig opskrift

10.

Hurtige fastelavnsboller uden gær - opskrift
Hurtige fastelavnsboller med marcipanremonce, syltetøj og chokolade
Se opskriften her
Nemme fastelavnsboller med remonce opskrift

11.

Galopkringle - hurtig kringle opskrift
Hurtige kringler - galopkringle med marcipanremonce
Se opskriften her

12.

Kærnemælkshorn med marcipan og nougat
Lækre smørbagte kærnemælkshorn med marcipan og nougat
Se opskriften her


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 90.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3700 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.