Sunde rabarbermuffins – her får du en god nem opskrift på nemme fedtfattige muffins med rabarber.

Kan hun da blive ved med at skrive om rabarber?
Jep kilden er uudtømmelig, ihvertfald så længe jeg har rabarber i haven – eller i fryseren. 🙂
Denne gang har jeg prøvet at bage sunde rabarbermuffins. De er ihvertfald et lidt sundere kage alternativ, fedtfattige og med mindre sukker.

Muffins’ene er nemme at lave og kan fint fungere som et sundere sødt mellemmåltid også.
Rabarbermuffinsene er svampede og lækre. Jeg har reduceret fedtstoffet og brugt græsk yoghurt i stedet.
Det kan man sagtens og det er altså bare et hit at bage med græsk yoghurt.
Du kan sagtens bruge andre surmælksprodukter f.eks. alm. yoghurt, tykmælk, ymer, ylette ell. lign. i stedet for.
Har du ikke lige rabarber på lager, kan muffins’ene bages med al anden frugt eller andre bær også.
Brug bare hvad du har og hvad der er sæson for lige nu.
Opskriften får du lige her. Den er nem og dejen tager kun få minutter at lave. 