Ølkage! Uhm her får du opskriften på den lækre svampede krydderkage i en version med brunt bagepulver
Der er intet som en ølkage, der kan kickstarte julestemningen.
Da jeg bagte ølkagen i fredags bredte der sig den lifligste juleduft i huset. Nellike, allehånde, kanel og en enkelt julesang i radioen, var nok.
Den er også helt fænomenal denne julede kage – den perfekte krydderkage!

Hvad er en ølkage? En gammeldags svampet saftig krydderkage uden øg og fedtstof men med hvidtøl i dejen.
Der er hvidtøl i kage, heraf navnet.
Udover at være liftligt juleduftende, så er den også nem at lave. Den indeholder en del sukker, men der er intet fedtstof i dejen og heller ingen æg.
Ølkagen kan vel nærmest kaldes et brød, for man spiser den jo også med iskoldt smør på. Helt fedtfattig kan vi vist ikke kalde den så. 😉
Dagens opskrift minder lidt om denne klassiske ølkageopskrift
Denne ølkage er dog med brunt bagepulver, fordi jeg tænkte at julekrydderierne ville passe ekstra godt. Jeg har også brugt mere kanel.
Denne kage blev endnu lækrere, så:
Lad denne opskrift være opskriften på årets jule-ølkage! 🙂
I min oprindelige ølkageopskrift er der kun tilsat 1 tsk. natron, men jeg tilsatte 2 tsk. brunt bagepulver til denne kage.
Det gjorde kagen endnu lettere og luftigere, og det var godt! Brug gerne brunt bagepulver, men almindeligt bagepulver kan sagtens også bruges.
En ølkage er nem at lave og du får opskriften lige her