Galopkringle er en hurtig kringle uden gær. Få opskriften på en nem kringle med marcipan. Kringlerne er uden gær, så de kan laves uden hævning.

 Galopkringle - hurtig kringle opskrift

Jubii! Sikke et perfekt kringleprojekt!

Jeg har lavet en sprød lækker kringle med marcipan remonce og mandel/sukkerdrys på toppen.

Næsten en klassisk bedstemor kringle eller mormorkringle med borgmestermasse? Uh den var god! Min familie jublede, da jeg indbød til kringler til eftermiddagskaffen.

Når jeg laver mormormad, så vækker det altid jubel herhjemme.  Vi elsker mormormad og mormorkage her på matriklen alle mand.Galopkringle - hurtig kringle opskrift

I dag fandt jeg en opskrift i mine gemmer, hvor kringledejen er bagt med bagepulver. Perfekt! Så kan man nemlig hurtigt og impulsivt bage en kringle helt uden at vente på dejen hæver.

Galopkringle er bagt med en nem kringledej uden gær. Måske derfor de hedder galop? De kan nemlig laves galop hurtigt 🙂

Disse kringler fyldte jeg med en lækker marcipanremonce. Herefter kunne kringlerne bare sættes direkte ind i ovnen.

Galopkringle tænker jeg må være den hurtigste form for kringle? Er det mon derfor den også kaldes galopkringle? Jeg tror det 🙂Galopkringle - hurtig kringle opskrift Det er rigtigt nemt at lave denne kringle. Den må du prøve. Du får opskriften lige her:

Galopkringle med marcipan remonce – få opskriften på nem kringle her

Hurtige kringler - galopkringle med marcipanremonce
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Galopkringle - hurtig kringle opskrift
Kategori: Brød og kager
Portioner: 2 kringler
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Kringledej:

  • 250 gram mel
  • 3 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 3 spsk. sukker
  • 100 gram blødt smør
  • 1 sammenpisket æg gem lidt til pensling
  • 1 dl. mælk eller tykmælk/skyr el. lign.
  • Pensling og drys: sammenpisket æg, mandelflager, perlesukker

Marcipan remonce

  • 100 gram sukker
  • 100 gram smør
  • 100 gram marcipan kan udelades

Sådan gør du

  • Bland mel med bagepulver, sukker og salt. Tilsæt sammenpisket æg og mælk (gem lidt æg til pensling). Ælt smørret i til sidst.
  • Ælt gerne dejen med hænderne, så kan du bedre samle dejen. Køkkenmaskine kan også bruges. Saml dejen til en klump
  • Del dejen i to og rul dejen ud i lange smalle firkanter, ca. en bageplades længde. Ca. 30x15 cm med en tykkelse på ca. ½ cm.
    Kringle med marcipan remonce - galopkringle
  • Rør fyldet sammen: blødt smør, sukker og marcipantern. Rør godt.
  • Fordel fyldet midt på kringlen. Husk at gemme fyld til kringle nr. 2. Lav gerne to forskellige slags fyld i kringlerne. Marcipanen kan skiftes ud med 1 spsk. kanel og små æbletern.
    Kringle med marcipan remonce - galopkringle
  • Fold enderne indover fyldet og herefter siderne af dejen indover, så kringlen samles på midten. Tryk samlingerne lidt sammen og læg nu kringlerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
    Marcipanen kan skiftes ud med 1 spsk. kanel og små æbletern.
  • Pensl med resten af det sammenpiskede æg og drys med perlesukker og mandelflager/ grofthakkede mandelstykker.
    Marcipanen kan skiftes ud med 1 spsk. kanel og små æbletern.
  • Bag kringlerne ca. 15-20 minutter på 2. nederste rille v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kringlerne er færdige, når de er sprøde og gyldne. Bag dem ikke for længe, så hold øje med dem. Nyd kringlen lun eller afkølet
    Kringle med marcipan remonce - galopkringle

Noter

Kringlerne kan også fyldes med kanelremonce, med æble og marcipan, syltetøj og marcipan eller med æblemos eller andet syltetøj
Nutella er også lækkert i kringle.
Kringlerne er bedst samme dag, men kan godt lunes i ovn, airfryer eller mikrovn dagen efter. Fryseegnede
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

En nem, hurtig, lækker kringle med marcipan remonce – klar på en halv time

Stor kringle succes på matriklen! Det er så smart at dejen slet ikke skal hæve!

Kringle på under ½ time. Det er jo næsten magi?! Hverken forhævning, undervejshævning eller efterhævning. Ligeså nemt som scones! Skønt!

Dejen er hurtig at lave og kringlerne nemme at samle. Klem gerne lukningen godt sammen, så løber fyldet ikke så nemt løber ud.Galopkringle - hurtig kringle opskrift

Så er der mormor kringle til eftermiddagskaffen – en nem, hurtig og lækker kage. Klar på ½ time

Kringlen duftede himmelsk og begejstringen var stor, da jeg opdagede at INTET af remoncen var løbet ud på bagepladen?!

Fantastisk! Kringlesucces i det lille hjem. Galopkringle - hurtig kringle opskrift

Jeg lod kringlen hvile/sætte sig i 5 minutter, før jeg hidkaldte familien. “Så er der kringle!!….Stilhed.

Straks lød det fra alle hjørner i huset: “Er der KRINGLE????”

Min familie ved godt, at jeg normalt ikke er til udrullede deje.

Jeg er normalt ikke til dej der fedter, skal rulles og trilles og som kan revne og sprække. Derfor kan der gå længe imellem jeg laver kringle f.eks.

Med dagens succesoplevelse, tror jeg kun der går kort tid før jeg kaster mig ud i flere kringleeventyr igen.

Jeg har også allerede prøvet denne kringle med kanelremonce og denne kringle med remonce.  Uhm dem må du også prøve.

Du kan selvfølgelig også bage kringle med gær. Prøv den berømte Søren Ryge kringle, der også kaldes for Danmarks bedste.

Kringle med marcipan nem galopkringle opskrift

Her kan du se nogle af de andre kringle opskrifter du kan finde på nogetiovnen.dk

1.

Kringler med marcipan og syltetøj - uden gær
Kringle med marcipan, mandler og syltetøj - nem og lækker
Se opskriften her

2.

Gammeldags kringle - bedstemor kringle med marcipan
Nemme kringler med Nutelle og marcipan og syltetøj
Se opskriften her

3.

Kringle med æbler og marcipan - nem opskrift
Nem kringle med æble og marcipanremonce
Se opskriften her
Kringle med æbler og marcipan - nem opskrift

4.

Hjemmebagt kringle med marcipan og syltetøj - nem opskrift
Sprøde kringler med marcipan og jordbærsyltetøj - af bagepulver dej
Se opskriften her
Hjemmebagt kringle med marcipan og syltetøj - nem opskrift

5.

Kringle med kanelremonce - nem galopkringle
Galopkringle med kanelremonce
Se opskriften her
Kringle med kanel remonce - nem galopkringle

6.

Kringle med remonce - nem lækker opskrift
Hurtige kringler med remonce
Se opskriften her
Kringle med remonce nem lækker opskrift

7.

Søren Ryge kringle - god opskrift på gammeldags kringle
Lækre sprøde kringler
Se opskriften her
Søren Ryge kringle - nem opskrift på gammeldags kringle

Prøv også denne kanelstang eller cremestang.

Kanelstang - nem opskrift på kanelstænger
Nem og lækker kanelstang med chokoladeglasur
Se opskriften her
Kanelstang - nem lækker opskrift uden creme
Cremestang - nem opskrift på kage med creme
Nemme cremestænger med kagecreme / vanijecreme
Se opskriften her
Cremestang - nem opskrift på kage med creme

Måske du også får mod på at kaste dig ud i kringle-eventyret nu?

Bare spring på. Denne kringle er en kæmpe succes


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3500 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.