Uhm Bailey rosiner med chokolade – halløj nogle lækre godter, man kan spise ustoppeligt meget af. Nem julekonfekt, der smager så godt.

Hvis du er vild med chokoladerosiner OG Bailey, så vil du elske disse julerosiner.
Dem må du prøve. De smager skønt som nem juleslik, eller som hjemmelavet slik en dag du bliver lækkersulten?
Hvad er mon Bailey rosiner?
Tjo det er rosiner der har trukket i Baileys natten over. 
Dagen efter har rosinerne opsuget al den gode Bailey. Jeg kan love dig for, at det bare er de bedste godter. Både til jul, men også resten af året.
Nederst i indlægget for du ideer til hvad du ellers kan bruge de lækre Bailey rosiner til. 
Princippet er lidt det samme som du kender det med rosiner i rom.
Disse har bare rosiner, med en lidt sødere smag, end de traditionelle romrosiner.
Det er rigtigt nemt at lave rosiner med Baileys og du skal bruge ganske få ingredienser: rosiner, chokolade og Baileys.

Rosinerne vil smage skønt både med hvid, lys eller mørk chokolade.

Jeg fordelte chokoladerosinerne med Bailey på et stykke bagepapir og lod dem stivne. Herefter brugte jeg to gafler til at skille dem ad.
Vi fyldte herefter sommerhusets julegodteskål og guffede løs! Halløj hvor er det altså bare nogle lækre chokoladerosiner!
Har du ikke lige Baileys på lager, så kan du fint bruge Dooleys, Kahlua, rom eller anden likør efter eget valg

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her:
