Blommemuffins. Uhm her får du opskriften på lækre muffins med blommer, du kan bage i både airfryer og alm. ovn.
Vi elsker bare blommer herhjemme, især de store bløde Victoriablommer, haps de er gode!
I vores gode gårdbutik havde vi købt en lille bakke blommer og der var lige en lille rest tilbage. 
Straks fik jeg lyst til at prøve at bage blommemuffins. Ja mystisk nok, så har jeg aldrig prøvet at putte blommer i muffins før, så det skulle prøves.
Det er denne lækre opskrift på saftige æblemuffins og lækre pæremuffins jeg har fundet inspiration i.
Skønne muffins med al slags frugt/alle slags bær, så jeg tænkte, at de også ville blive et hit med blommer.
Jeps – de blev super gode! Jeg prøvede at putte lidt kardemomme i og wow hvor det smagte godt sammen med blommer!Kagerne er også lækre med kanel eller ingefær eller uden krydderi.
Muffins’ene er med brun farin og derfor er de lidt mørke. Den brune farin giver en god, dyb, krydret smag, der smager skønt i kagerne.
Muffindejen kan du også bruge til en hel kage. Få inspiration i denne opskrift. Få tips til flere opskrifter med blommer nederst i dette indlæg.

Der bliver 9 store eller 12 små muffins af denne portion. Blomme muffins’ene kunne fint være i min airfryer, men de kan selvfølgelig også sagtens bages i en almindelig ovn.
I opskriften nedenfor får du anvisninger på begge dele.
En super nem opskrift, som du sagtens kan lave med anden frugt/andre bær. Kig med her
