Citronpasta – uhm nogle gange er de nemmeste retter altså bare de lækreste. Her får du en god nem opskrift på en rigtig god pastaret, du kan lave med få ingredienser. Pasta og citron er hovedingredienserne.
Bruger du frisk pasta til denne ret, så kan du faktisk lave retten på under 10 minutter, jeps og det er ikke lyv.
Ideen opstod, fordi vi lige havde 2 citroner til overs i køleskabet. Ja sådan starter mine madeksperimenter tit 😀
Jeg tænkte om det mon ikke kunne give en god frisk smag, med citronsaft i en pastaret, så det skulle prøves.
Genial ret, med den skønneste friske smag. Den må du prøve

Det blev en meget enkel ret, med smør, hvidløg, citron, parmesan og pasta og lidt bouillon. Nogle gange er de nemmeste retter altså bare de lækreste.
Når man spiser pizza eller pasta i Italien, består retterne jo også tit af ganske få ingredienser. Alligevel smager de super godt.
Denne ret er i samme liga og den er også både hurtig at lave og billig at købe ind til. Du kan dog sagtens peppe den op med flere ingredienser.
Tips til opskriften – pep gerne din citronpasta ret op med:
Tilsæt gerne fløde, burrata, ricotta, frisk mozzarella, hvis du ønsker en mere cremet konsistens. Måske du også har en sjat hvidvin til overs?
Du kan også tilsætte f.eks. laks, rejer eller kylling til citronpasta retten. Det vil også smage super godt.
Hvis du har lyst til at tilsætte flere grøntsager til retten, så tilsæt gerne spinat, squash, ramsløg, ærter, eller friske grønne asparges måske?
Jeg brugte lidt citronmelisse som pynt og det smagte rigtigt godt i/på retten. Andre krydderurter kan også bruges: frisk basilikum f.eks.?
Det er super nemt at lave pasta med citron og du får opskriften lige her.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme enkle pastaretter.
Citronpasta – nem opskrift på pasta med citron

Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 4-500 gram pasta gerne frisk - tagliatelle, spaghetti, skruer - al slags pasta kan bruges
- 25 gram smør kan erstattes med olie (raps- eller solsikkeolie)
- ½ bouillonterning jeg brugte grøntsagsbouillon
- 1-2 fed hvidløg Mængden bestemmer du selv. Kan udelades eller erstattes med andre løg.
- 30 gram parmesanost friskrevet. Vesterhavsost el. f.eks. lagret cheddar kan også bruges. Kan udelades eller erstattes med anden ost f.eks. mozzarella
- 2 citroner eller lime. saften og evt. skallen fra den ene (hvis du bruger usprøjtede citroner). Du kan også nøjes med citronsaft. Smag til.
- 1-2 dl pastavand til cremet konsistens
- salt/peber
- ½ tsk akaciehonning eller et nip sukker
- evt. trisk citronmelisse kan udelades eller erstattes med andre krydderurter, f.eks. basilikum eller ramsløg?
Sådan gør du
- Kog pastaen efter anvisningerne på pakken. Bruger du frisk pasta, skal du vente lidt med at koge pastaen, da den ellers er klar på få minutter. Husk at gemme noget pastavand.

- Smelt smør og pres hvidløgsfeddene ud heri. Steg hvidløgene ved middel varme. Svits en halv bouillonterning med. Pres/riv citronerne og tilsæt nu saften. Brug en dyb pande: Jeg brugte min bradepande, der også kan bruges på komfuret.

- Hæld den kogte pasta over i citronskyen på panden, med det pastavand der hænger ved. Pastavandet er med til at tykne pastaretten. Supplér evt. med mere pastavand undervejs, til cremet konsistens. Krydr godt med salt og peber.

- Riv parmesanosten og tilsæt halvdelen til retten og gem resten til drys ved servering.

- Smag til evt. med ekstra salt/peber, evt. revet citronskal og smag evt. til med lidt honning/sukker. Du kan også tilsætte lidt fløde til sovsen. Vil du tilsætte f.eks. rejer eller laks, så vend det i nu og varm det med i få minutter.

- Din citronpasta er nu klar til servering. Drys med resten af parmesanosten og gerne frisk citronmelisse ved servering

Noter
Frisk pasta ret med citron og hvidløg. Super enkel og meget nem at lave – en hurtig pastaret klar på 10 minutter
Sikke en god idé at bruge de 2 lidt runkne citroner til denne pastaret. Den smagte jo bare super godt!
En frisk smag. Skønt som stop madspildstanken kan stimulere kreativiteten! 😀
Prøv også denne pastasalat med citron. Den er også super god. Måske du også har et par citroner i overskud?

Brug også gerne citronskal i retten, men kun hvis du bruger usprøjtede øko. citroner. Bare smag til, til du synes smagen er i top.
Lidt grøntsagsbouillon gav en ekstra god smag og jeg svitser den bare med, sammen med smørret.
Det synes jeg er nemmest og giver den bedste smag. Hvidløg klædte også retten, men det udelader du bare, hvis du ikke er så vild med hvidløg.
Vi havde også en stump parmesanost og her bruger jeg altid frisk parmesan. Den smager så utroligt meget bedre end den man kan købe i pulverform synes jeg.
Jeg glæder mig til at eksperimentere meget mere med opskriften. Uh den vil være virkelig god med laks eller rejer? Det må vi da også prøve 🙂
Siden jeg lavede denne ret med pasta med laks, har jeg fået endnu mere mod på at prøve at bruge fisk og skaldyr i min madlavning. Det smager jo super godt!
Aftensmad på 10 minutter – ja tak! Rigtig god fornøjelse med retten til dig. Håber du vil synes om den.
Vi nød citronpasta retten herhjemme – skønt med nemme hurtige retter, man kan trylle på ingen tid.

Få inspiration til flere nemme pastaretter ved at klikke her eller se med nedenfor
Prøv også disse opskrifter på nemme pastaretter:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.







