Fyldte æg med rejer. Uhm – i dag får du opskriften på lækre æg fyldt med creme af æggeblommer, sennep og creme fraiche.

Æggene er krydrede med salt/peber og karry og kaldes også for deviled eggs eller djævleæg.
Æggene er så fine og festlige. De vil pynte perfekt på frokostbordet, både til julefrokost, påskefrokosten eller som forret til nytårsaften?
Jeg puttede store grønlandske rejer på toppen, men du kan også toppe de fyldte æg med sprødstegt bacon. Du og dine smagsløg bestemmer. 🙂
Vi lavede de lækre fyldte æg i påskeferien i sommerhuset. Helt perfekte og meget lækre æg at servere til påske. Snup du da gerne den idé 🙂
Deviled eggs – eller djævleæg med rejer er nemme at lave. Halve æg med fyld.
Basisingrediensen er tilpas kogt æg. Lige præcis sådan ét ser du på billedet her. Æggene var lidt svære at pille, for de var helt friske.
Æggene blev indkøbt hos vores lokale æggemand for få dage siden og se da lige en orange æggeblomme. 🙂
Det er de bedste æg man kan købe hos vores æggemand. Håber også du har en god æggepusher?
Hvordan laver man fyldte æg – deviled eggs?
Når æggene er kogt og afkølet, så lirkes æggeblommerne ud og røres sammen til æggecremen.
Cremen kan herefter sprøjtes fint ud i æggene med sprøjtetylle/sprøjtepose eller teske. Rejer eller bacon lægges på toppen til sidst. Super nemt!
I sommerhuset har vi endnu ikke fået opgraderet på sprøjtepose-fronten.
Amanda, min datter, der er hjemme på besøg, sprøjtede æggemassen ud med en plasticpose og det gik bare så fint.
Brug gerne en sprøjtetylle, hvis du har én, eller hvis dine æg skal se “ægstra” fornemme ud 🙂
Uhm hvor var vi bare vilde med de krydrede æg. Vi glæder os til at eksperimentere meget mere med opskriften.
Uhm der er basis for mange gode varianter af de fyldte æg 🙂
Deviled eggs eller æg med fyld. Perfekte til frokost eller forret
Opskriften er rigtig nem og du får den lige her: