Grillet kyllingefilet med bacon. Her får du opskriften på saftig og lækker grillet kyllingebryst på grill serveret med rissalat. Så lækkert, sundt, fedtfattigt og nemt at lave.

Denne ret er så nem, at du næsten ikke behøver en opskrift.
Jeg gør det alligevel. Altid godt at blive mindet om, at lækre grill retter også kan være nemme at lave.
Om sommeren elsker vi at grille. Især når vi kan sidde i det fri og nyde det gode måltid, med alle sanser foldet ud.
Duft- og smagssansen ikke mindst. Ahh – hvor er det bare skønt!
Menuen du skal høre om i dag er en lækker og faktisk også rimeligt fedtfattig menu:
Grillet kyllingefilet i baconsvøb med rissalat. En skøn servering.
SÅ nemt, især fordi vi lige havde en risrest i køleskabet. Skønt med hurtige, nemme retter, for så er der mere tid til at nyde solen i det fri. Det kan vi lide.:-)
Til rissalaten kan du sagtens bruge en rest pasta, bulgur, quinoa eller nye kartofler i stedet måske?
Du kan også sagtens bruge andre grøntsager i salaten, lidt afhængigt af hvad du ellers lige har på lager.
Jeg har grillet kyllingebrystet, men har du ingen grill, kan du du sagtens bruge en grillpande eller en almindelig stegepande.
Hvis du undrer dig lidt over kyllingebrystets udseende, så er det fordi jeg har skåret det midtover. Så bliver kyllingekødet hurtigere færdigt, og der er kød til flere.
Grill gerne et helt kyllingebryst, hvis du synes, men så skal tilberedningstiden lige tilpasses lidt. 
Retten er nem, overskuelig og sommerlig frisk også. En ide til en sommermenu på din terrasse/altan måske?
Du får opskriften lige her:


