Grillet makrel. I dag får du opskriften på hvordan du tilbereder lækre makrel på grill,
“Mor, jeg har fanget 35 makreller….Har du en god ide til hvad vi kan lave med dem?”
Ja sådan startede inspirationen til dette indlæg. 🙂
Når vi er i sommerhuset, er vi tæt ved hav, strand og vand. Min søn Mikkel har tit fiskestangen med og nogle gange kigger en sød sommerhusnabo forbi for at spørge om han vil med på fisketur, med båd.
Forleden aften var de to afsted igen og Mikkel kom hjem med det helt store smil på.
Det havde været en pragtfuld tur for de to og der var gevinst. Mikkel kom hjem med en masse poser fyldt med makreller under armen.
De havde fanget en MASSE makreller. Virkelig mange! 🙂
Fiskene var nyrensede. Genialt at de gør det ombord.
Vi har nemlig kun en lille rund sommerhusvask og ikke nogen fiske-rengøringsmulighed udenfor, så moren var meget glad for at se de rengjorte fisk. 🙂
Fryseren blev fyldt og de poser der ikke var plads til, blev foræret til andre søde sommerhusnaboer.
Et skønt sted vi har sommerhus, hvor vi alle tænker på hinanden <3
Mikkel panerede makreller og stegte i smør og sådan blev de første makreller spist.
Moren blev ved med at sige: “Kan man ikke grille dem? Det tror jeg?”.
Min allerførste lumske bagtanke med det, var jo nok at få flyttet fiskedunsten ud i det fri, men at det endte som så stor en grill-succes, havde jeg slet ikke fantasi til at forestille mig. 
Grillet makrel er den nemmeste menu i verden og så smager fisken bare godt, tilberedt på den måde.
Indrømmet. Det sværeste for dig bliver jo nok at få fisken på krogen, medmindre du køber den hos en fiskemand. 😉
Du skal bruge ganske få ingredienser, så din indkøbsliste bliver kort 🙂
Fra start til slut tager det højst 15 minutter at tilberede en lækker grillet menu.
Jep hvis du tilbereder fisken på panden indenfor, kan huset lugte i dagevis, så grill gerne eller tilbered fisken i ovnen. Det kan man nemlig også.
Mikkel stod for alt arbejdet og jeg spurgte om jeg måtte få lov til at tage nogle billeder, så jeg ville kunne dele en opskrift med dig.
Det måtte jeg gerne og han så faktisk lidt stolt ud. Det kan jeg godt forstå, for det blev nogle lækre fisk og det var da også vildt flot, at fange så mange makreller.
2 dygtige fiskere, med held på krogen. 🙂
Du får den nemme opskrift på de grillede makreller lige her: