Grillet makrel. I dag får du opskriften på hvordan du tilbereder lækre makrel på grill,

“Mor, jeg har fanget 35 makreller….Har du en god ide til hvad vi kan lave med dem?”Grillet makrel med persille - makrel på grill Ja sådan startede inspirationen til dette indlæg. 🙂

Når vi er i sommerhuset, er vi tæt ved hav, strand og vand. Min søn Mikkel har tit fiskestangen med og nogle gange kigger en sød sommerhusnabo forbi for at spørge om han vil med på fisketur, med båd.

Forleden aften var de to afsted igen og Mikkel kom hjem med det helt store smil på.

Det havde været en pragtfuld tur for de to og der var gevinst. Mikkel kom hjem med en masse poser fyldt med makreller under armen.

De havde fanget en MASSE makreller. Virkelig mange! 🙂Grillet makrel med persille - makrel på grill Fiskene var nyrensede. Genialt at de gør det ombord.

Vi har nemlig kun en lille rund sommerhusvask og ikke nogen fiske-rengøringsmulighed udenfor, så moren var meget glad for at se de rengjorte fisk. 🙂

Fryseren blev fyldt og de poser der ikke var plads til, blev foræret til andre søde sommerhusnaboer.

Et skønt sted vi har sommerhus, hvor vi alle tænker på hinanden <3

Mikkel panerede makreller og stegte i smør og sådan blev de første makreller spist.

Moren blev ved med at sige: “Kan man ikke grille dem? Det tror jeg?”.

Min allerførste lumske bagtanke med det, var jo nok at få flyttet fiskedunsten ud i det fri, men at det endte som så stor en grill-succes, havde jeg slet ikke fantasi til at forestille mig.  Grillet makrel med persille - makrel på grill

Grillet makrel er den nemmeste menu i verden og så smager fisken bare godt, tilberedt på den måde.

Indrømmet. Det sværeste for dig bliver jo nok at få fisken på krogen, medmindre du køber den hos en fiskemand. 😉

Du skal bruge ganske få ingredienser, så din indkøbsliste bliver kort 🙂

Fra start til slut tager det højst 15 minutter at tilberede en lækker grillet menu.

Jep hvis du tilbereder fisken på panden indenfor, kan huset lugte i dagevis, så grill gerne eller tilbered fisken i ovnen. Det kan man nemlig også.Grillet makrel med persille - makrel på grill Mikkel stod for alt arbejdet og jeg spurgte om jeg måtte få lov til at tage nogle billeder, så jeg ville kunne dele en opskrift med dig.

Det måtte jeg gerne og han så faktisk lidt stolt ud. Det kan jeg godt forstå, for det blev nogle lækre fisk og det var da også vildt flot, at fange så mange makreller.

2 dygtige fiskere, med held på krogen. 🙂Grillet makrel med persille - makrel på grill

Du får den nemme opskrift på de grillede makreller lige her:

Grillet makrel med persille – makrel på grill. Nem og lækker opskrift

Grillet makrel med persille - klar på et kvarter
Grillet makrel med persille - nemt og lækkert
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 8 minutter
Samlet tid: 13 minutter
Ret: Dagens ret
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 4 makreller
  • Gode håndfulde snittet persille
  • Salt/hvidløgspeber
  • Evt. citronsaft
  • Evt: olie til pensling

Sådan gør du

  • Rens makrellerne og skær dem op, evt. kun halvt, så de nemmere kan holde på fyldet.
    Grillet makrel med persille - makrel på grill
  • Rids også skindet flere steder, så undgår du at fiskeskindet "krøller sammen" under stegningen.
    Grillet makrel med persille - makrel på grill
  • Krydr godt indeni og stop persille i.
    Grillet makrel med persille - makrel på grill
  • Luk makrellerne med kødnåle eller vikl snor omkring
    Grillet makrel med persille - makrel på grill
  • Pensl med rigeligt olie, så de ikke hænger for meget i risten.
  • Grill makrellerne 3-4 minutter på hver side. Vend dem kun én gang. Skindet bliver ret porøst, så flyt ikke for meget rundt på dem.
    Grillet makrel med persille - makrel på grill
  • Serveres med kogte nye kartofler, kogt blomkål og måske lidt smørsauce

Noter

Makrellerne kan tilberedes på panden eller i ovnen også
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde grillede makreller med persille – nemme og lækre at lave på grillen

Grillet makrel med persille - makrel på grill Servér gerne små nye kartofler til og kogt blomkål. Smørsovs til vil selvfølgelig være en klassiker. 🙂Grillet makrel med persille - makrel på grill Jeg tænker du sagtens kan grille andre fisk også. Vi er først lige begyndt at eksperimentere i den sammenhæng.

Grillet rødspætte, grillet laks, grillet ørred? Måske du har andre gode ideer?

Makrel er sundt at spise, da netop den fisk er særligt rig på omega-3-fedtstyrer.

En fed fisk er det, men det er det sunde fedt jo. En fisk skulle svare til 12 fiskeolie-kapsler læste jeg et sted. Wow.

Mikkel havde læst om en fidus med at ridse skindet. Det var smart, for så krøllede skindet slet ikke sammen i varmen.

Ridserne kan du se her:Grillet makrel med persille - makrel på grill

En-to-voila – så er der grillede makreller på din tallerken 🙂

Fryseren er fyldt med makreller, der venter på at blive grillet.

Sommerhusnaboerne, som fik et par poser fisk forærende, har glade skrevet tilbage: “Vi er vilde med de grillede makreller!”.

Er du fiskespiser, så hermed lige et tip til dig 🙂

Mange hilsner

Mikkel – og penneføreren Gitte 🙂Grillet makrel med persille - makrel på grill