Nakkefilet med tilbehør. Uhm i dag får du opskriften på en lækker marineret nakkefilet tilberedt på grill. I opskriften får du også tips om lækkert tilbehør, du kan lave til nakkefiletten.
Du kunne jo f.eks. servere med lækre pommes frites, ovnbagte grøntsager med sennepsdressing og en hvid ylettedressing til?I går hørte du om den lækreste rabarberdessert og i dag skal du så høre om hovedretten:
Grillet marineret nakkefilet med sennepsbagte grøntsager og hjemmelavede pommes frites
Det er en lækker menu, hvor grill og ovnen gør arbejdet for dig.
Du skal bare skrælle kartofler og ordne grøntsager, that’s it. Der breder sig liftlige dufte i dit køkken og omkring din grill. Uhm en lækker sommermenu!
Kommer du forbi opskriften udenfor grillsæsonen, eller har du ikke en grill, så kan nakkestegen jo sagtens også bare tilberedes i ovnen. Du bestemmer 🙂
Jeg købte en færdig marineret nakkefilet, men du kan sagtens marinere en nakkefilet med din egen marinade.
Se opskrifter på hjemmelavet marinade nederst i dette indlæg. Du kan med fordel bruge samme sennepsmarinade, som der er brugt i opskriften hér, til både kød og grøntsager?
Opskriften på både kød og tilbehør får du lige her:
Nakkefilet med tilbehør – på grill eller i ovn. Serveret med bagte grøntsager, pommes frites og ylette dressing – få opskriften her
Ingredienser
- 1 En nakkefilet Min nakkefilet vejede 1 kg - købt færdigmarineret eller lav én med din egen marinade eller pensl med olie drys med paprika
Hjemmelavede pommes frites:
- 1½ kg skrællede kartofler ca. afhængtigt af hvor sulten din familie er
- ½ dl. olie
- Salt og peber
Sennepsbagte grøntsager - andre grøntsager kan bruges:
- 3 peberfrugter eller snackpebre skåret i grove tern. Brug gerne peber i flere farver og brug gerne evt. runkne peberfrugter også også
- 8 gulerødder skåret i grove tern
- 5 rødløg i både
Sennepsmarinade:
- 3 tsk. dijonsennep
- 2 tsk. akaciehonning
- 1 spsk. tørret timian
- 2 spsk. olie
- Salt/peber
Hvid dressing med f.eks. ylette
- 3-4 dl ylette kan estattes med creme fraiche fromage frais ell. lign.
- Salt/peber
- 1 tsk akaciehonning
- 1-2 fed friskpressede fed hvidløg - kan udelades
Sådan gør du
Marineret nakkefilet:
- Hvis ikke din nakkefilet er færdigmarineret, så lav en marinade og pensl stegen med marinaden og lad den gerne trække nogle timer. Pensl evt. også bare stegen med olie og drys med f.eks. paprika/salt/peber
- Grill nakkefiletten ved indirekte varme i ca. 1 time pr. kg v. 200 grader. eller til kernetemperaturen når 80 grader.
- Vend stegen 3-4 undervejs og pensl gerne med ekstra marinade, hvis du bruger hjemmelavet marinade. Stegen kan også laves i ovnen. Lad stegen hvile 5 minutter før den skæres ud
Hjemmelavede pommes frites:
- Skræl kartoflerne og skær dem i stave. Vend dem med olie og salt/peber. Læg kartoflerne i et stegefad eller på en bageplade beklædt med bagepapir. Sæt fadet i ovnen og steg en time v. 175 grader varmluft. Vend kartoflerne undervejs
Sennepsbagte grøntsager med sennepsmarinade:
- Skær peberfrugterne i grove tern. Jeg brugte enogle godt runke nogen, det kan man nemlig godt til bagte grøntsager.
- Skær rødløg i både og gulerødder i 3-4 cm. stykker
- Læg grøntsagerne i et stegefad eller en lille bradepande.
- Rør sennep med honning og olie. Tilsæt krydderierne.
- "Dryp" sennepsdressingen over grøntsagerne og bag dem ca. 30 minutter v. 175 grader varmluft. Grøntsagerne skal stege ca 30 minutter og skal vendes undervejs.
- Lav ylettedressing, når alle retter er klar
- Servér
Noter
Du kan også bare pensle stegen med olie og drysse med f.eks. paprika eller andet favoritkrydderi. Lav gerne din egen marinade og lad gerne stegen trække nogle timer i køleskabet, før den skal bruges. Få opskrifter her: Sennepsmarinade med honning og timian Barbecue marinade med chili og øl Marinade til kylling og svinekød- perfekt til grill
Grillet nakkefilet eller nakkesteg på grill eller i ovn, serveret med lækkert tilbehør
Min nakkefilet vejede 1 kg, så det var en ret lille én. Du skal ca. påregne 1 times tilberedningstid pr. kg. steg.
Jeg købte min steg færdigmarineret. Det var en lækker hvidløgs/oreganomarineret nakkefilet. Kan du ikke lige opstøve sådan én, så lav gerne din egen marinade. Lad gerne stegen trække i marinaden nogle timer.
Få mere inspiration og opskrifter på lækre hjemmelavede marinader her:
1.
2.
3.
4.
Bruger du ingen marinade skal du krydre stegen godt med salt/peber og f.eks. paprika? Pensl gerne med olie først.
De sennepsbagte grøntsager er et hit og det smarte er, at du kan bruge lige dé grøntsager du har på lager.
Brug gerne de grøntsager der trænger, gerne også de runkne gulerødder eller runkne peberfrugter. Brug gerne pebre i forskellige farver, det giver gode farver til retten. Se da lige et farvebombardement 🙂
Stop madspild og brug hvad du har i din grøntsagsskuffe, til de bagte grøntsager
Mængden bestemmer du også lidt selv. Har du f.eks. flest gulerødder, så bruger du bare dem.
Min opskrift er bare vejledende.
Måske du har nogle helt andre grøntsager i køleskabet der trænger til at blive brugt?
Orv manner, hvor endte den nakkefilet bare ud som en virkelig lækker steg!
Den gode sennepsmarinade med honning er et hit til både grøntsager og kød.
Måske du bare skulle lave dobbelt portion, så du både har til kød og grøntsager?
Timian er genialt at bruge som krydderi til sennepsdressingen.“Vend stegen 3-4 gange undervejs, så alle sider bliver grillet.
Brug stegethermometer. Nakkestegen skal slutte på ca. 80 grader. Iilberedningstiden afhænger meget af stegens størrelse.
Husk låget på når du griller og let helst ikke alt for meget på låget undervejs.
I mens stegen steger på grillen, kan du røre en hurtig ylettedressing sammen.
Jeg tilsatte tørrede hvidløgsflager (brug gerne friske fed), salt/peber og 1 tsk. akaciehonning.
Ylette smager godt og har en tyk konsistens, som creme fraiche eller tæt på? Bare mere kalorielet.
Det er nu du skal råbe til din familie. “SÅ ER DER MAAAAAAAD”
Jeg lettede en sidste gang på låget, og ja, den var god nok. Nakkefiletten var færdiggrillet og den lugtede himmelsk.
Jamen vi er jo grillamatører, skulle det mon lykkes denne gang?
Min mand og jeg bliver stadig overraskede, når det lykkes os at grille noget kød der dufter, smager og ikke er branket, tørt og brændt. 🙂
Jeg lod stegen trække 5 minutter og skar herefter stegen i mindre skiver. Den skal serveres straks herefter. Min familie havde NÆSTEN ikke tid til, at jeg tog billeder! 😉De sennepsbagte grøntsager var også færdige nu, kartoflerne ligeså.
Bidefaste, sprøde og lækre. Sennepsdressingen giver grøntsagerne en fantastisk smag – prøv det!
Dijonsennep er en mild sennep, du løber ikke nogen kæmpe risiko og der er ikke nogen kraftig sennepssmag.
I min familie kan vi spise flere kilo grøntsager, når de serveres på denne måde. Lækkert!
De hjemmelavede pommes frites blev sprøde og lækre og vi kæmper altid lidt om dem.
1½ kilo bør altså være nok kartofler, tænker jeg, men de teenagere….de teenagere. De er så SULTNE! Især når deres livretter er på menuen. Hjemmelavede pommes frites er en af dem 😉
Der blev skåret lækre skiver af nakkestegen. Uhm den duftede og uhm hvor den smagte.
Vi må bo under en heldig grillstjerne lige for tiden, hvad sker der mon lige? Flere grillsuccesser på stribe – fedt! 😉
Maden blev rettet fint an og serveret på den nederste solskinsterrasse. Det var en fantastisk menu!
Bemærk, at solen også kastede sit skønne solskinssmil på vores madtallerken. Solskin gør godt og alt mad smager bare endnu bedre, i solskinsvejr!
Det var en rigtig lækker grillmenu, som jeg gerne vil anbefale dig at kaste dig ud i.
Stegen vil også være et hit som ovnstegt nakkesteg. Bare spring på.
Steger du en fersk nakkefilet, så krydr den godt eller brug en marinade
God fornøjelse med grilleriet 🙂