Kartofler på grill – kartoffelpakker med hvidløg og oregano

  • Kartofler på grill - kartoffelpakker med oregano og hvidløg
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Kartofler på grill - kartoffelpakker med oregano og hvidløgDet er sommer i Danmark og vi griller på livet løs her i sommerhuset. Nemme menuer der er lette aat lave. Vi eksperimententerer også lidt og øver os på menuer, der er så nemme, at tiden på terrassen ikke forstyrres af inde-køkkensysler.

Kunsten er tit grilltilbehøret, for kødet har man/vi som regel styr på. De sidste dage har vi eksperimenteret med kartofler på grillen, for det er da fjollet at varme ovnen op for at tilberede kartofler, når grillen alligevel er i gang?

Da vi spiste en lækker grillkylling forleden, prøvede vi at lave små kartoffelpakker på grillen og  hvilken succes. Jeg vil straks dele tippet med dig 🙂Kartofler på grill - kartoffelpakker med oregano og hvidløgKartoflerne skrællede jeg og skar i tern og så vendte jeg kartoflerne med en lækker marinade af hvidløg, frisk oregano, salt, citron og hvidløgspeber.

Kartoffelpakkerne fik et par spsk. marinade på toppen og ½ time på grill. Voila – så var der nemt og lækkert kartoffeltilbehør.

Det kan være svært at få kartofler helt gennemstegte på grillen, men hvis du skærer dem i tern og tilbereder dem i en pakke, så er du problemet kvit. Dampen i “pakken” og grillvarmen både griller og steger kartoflerne, så kartoflerne bliver færdig-tilberedte og får en lækker smag.

Ryst gerne pakkerne et par gange undervejs, så kartoflerne ikke branker i bunden. Læg gerne pakkerne ude i kanten, hvor varmen ikke er så intens.

Jeg bruger en gasgrill og altid indirekte varme, men jeg er sikker på at en alm. kulgrill sagtens kan bruges også – og en almindelig ovn selvfølgelig også 🙂
Kartofler på grill - kartoffelpakker med oregano og hvidløgKrydderurte-bladingen kan du jo selvfølgelig sagtens variere helt efter eget valg. Måske du har din helt egen yndlings-krydderi-blanding du kan prøve med?

Her i sommerhuset har vi frisk oregano i haven. Planten har overvintret fra sidste år, og det nyder vi og spiser næsten oregano i alle vores dressinger og marinader for tiden. Brug gerne en anden krydderurt – tørrede kan jo selvfølgelig også bruges.

Kartofler på grill - kartoffelpakker med oregano og hvidløg

Du får opskriften på de lækre kartoffelpakker lige her:

Kartofler på grill - kartoffelpakker med oregano og hvidløg
Kartofler på grill - kartoffelpakker med hvidløg og oregano
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: grønt og andet tilbehør, Kartofler
Kategori: Grill og grilltilbehør
Portioner: 3 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 10-12 store kartofler pr. person skal du påregne 3-4 mellemstore kartofler pr. voksen Vi fik 3 kartoffelpakker af denne portion..
  • Marinade:
  • ½-1 dl olie
  • 1 spsk citronsaft eller hvidvinseddike
  • 3-4 friskpressede hvidløgsfed
  • Salt/hvidløgspeber
  • 2-3 spsk friske oreganoblade andre krydderurter kan bruges f.eks. timian
  • Tilbehør: aioli eller creme fraiche-dressing med krydderurter

Sådan gør du

  • Skræl eller vask kartoflerne og skær dem i tern
  • Bland marinaden
  • Fordel kartoflerne på 3 store stykker stanniol
  • Læg 1-2 spsk krydderurte-olie på hver kartoffelpakke. Vip kartoflerne godt rundt, så olien fordeles på kartoflerne. Du kan også hælde kartoflerne i en pose og hælde marinaden ved og ryste posen godt.
  • Luk kartoffepakkerne godt og læg dem på grillen, gerne ude i kanten hvor varmen ikke er så stærk. Steg kartoffelpakkerne på grillen ved indirekte varme i ca. 30 minutter
  • Ryst evt. kartoffelpakkerne en gang undervejs
  • Servér en pakke pr. mand og lav gerne en hvid creme fraiche-dressing til

Noter

Andre krydderurter kan bruges også.
Kartoffelpakkerne kan også laves i ovn

En frisk og lækker sommerlig menu. Grillet kylling. Grøn krølsalat, creme fraiche-dressing og krydderurte-kartofler.

Creme fraiche-dressingen blev rørt op med akaciehonning, salt/hvidløgspeber og frisk oregano, men krydderierne til denne kan du også sagtens variere efter eget valg og egne smagsløg 🙂

Vi købte årets første krølsalat i en Gårdbutik på Djursland – nærmere bestemt Høbjerg Gartneri. Det er min gamle barndomskammerat Peter der har gartneriet, og han og familien gør det bare super godt. Det er virkeligt gode ting man kan finde i gårdbutikken. En lille cafe har de også – et meget hyggeligt sted. 🙂Der er altså bare noget over den første salat. Vi peppede den op med de “grønne” indslag vi lige havde i sommerhuset. Det blev kun til majs og rødløg men halløj for en lækker salat. Den passede perfekt til grillkyllingen og de lækre krydderurte-kartoffelpakker.Der var god sommerstemning på terrassen og vi jublede over at have luret dette “kartoffel-trick” til grillen. Vi kommer til at spise en del kartoffelpakker denne sommer fornemmer jeg 🙂

De sidste mange dages solskinsvejr har inviteret til grill og vi har fortsat vores kartoffel-eksperimenter. Hvad disse eksperimenter førte til, skal du nok komme til at høre mere de nærmeste dage 🙂

Bon appetit. Jeg håber du har fået lyst til og mod på at grille en kartoffelpakke måske? Du vil ikke fortryde det. Måske vil du, ligesom jeg, tænke: “Hvorfor har jeg dog gjort dette noget før?” 🙂

God fornøjelse med grillpakkerne. Må vi have mange flere af disse skønne sommerdage til gode 🙂Kartofler på grill - kartoffelpakker med oregano og hvidløg


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

4
Skriv en kommentar

2 Kommentar tråde
2 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
3 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Krydderbanditten

Tænker om du virkeligt mener oregano, for på alle billederer det timian…
Mister lidt troværdighed, når billede og tekst ikke matcher.

Lotte

Vi har lavet dem nogle år med en smør klat, tomatpuré, lidt løg, hvidløg, paprika, salt og peber. De er et must på grillen ❤️

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer