Kylling på grill – med røget paprika og sesamfrø

  • Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrø
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrøVejret har været sommerligt og grill-agtigt de sidste dage og mon ikke du kender til dagens store spørgsmål: “Hvad skal vi mon spise i aften?”

Mon ikke mange af os har tænkt at det er for varmt inde ved komfuret? Grillen er en rigtig god løsning, når det er stegende varmt udenfor. Smart er det dog ikke, hvis man ikke har en grill, men fortvivl ej, for ovnen kan jo også sagtens bruges.

Hvis du har en grill, så kommer dagens næste store spørgsmål: “HVAD skal vi grille??”Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrø

Sådan stod vi også i sommerhuset forleden og det var lidt begrænset hvad vi havde at trylle med. Vi fandt en lille pakke kylling i fryseren – der var  2 kyllingelår og 3 kyllingeoverlår i. Hm…..Hvad kunne vi mon stille op med dem?

Grillen skulle i brug. Uden tvivl. Men hvad med krydderi?

Jeg endte med at bruge den gode røgede paprika, salt og sesamfrø og halløj det blev nogle lækre kyllingelår! Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrøMåske du helt fortvivler nu: “Hvad er mon røget paprika for noget og hvor køber jeg det mon?”

Paprika er skam bare paprika der er røget og det smager rigtigt godt, på grillede eller ovnstegte retter. Køb det hvis og når du kan – et glas er meget drøjt i brug 🙂

Røget paprika kan købes i store supermarkeder, men kan du slet ikke finde det, kan du snildt også bare bruge almindeligt paprika (eller barbecue- eller allround-krydderi).

Det blev nogle lækre, saftige kyllingelår, men pas på ikke at grille dem for længe, for så kan de godt blive tørre. Mine var lidt frosne indeni, så jeg gav dem lidt rigeligt. Det kan være lidt svært at stege kylling, for kylling skal jo være 100% gennemstegt, så tag ingen chancer. Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrøPrøv du kyllingelårene en dag I vil grille og du ikke gider bruge oceaner af tid på forberedelserne i køkkenet.

Faktisk tager det kun to minutter at forberede retten. Lad gerne kyllingen trække i marinaden, hvis du har god tid i køkkenet, men det er ikke nødvendigt. Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrø

Kig med her, så får du en nem og god:

Opskrift på kylling på grill – med røget paprika og sesamfrø:

Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrø
Kylling på grillen med røget paprika og sesamfrø
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 3 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 38 minutter
Ret: Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrø
Kategori: Grill og grilltilbehør
Keyword: grill, grillkylling, kylling, kylling på grill
Portioner: 3
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • Ca. 800 gram kylling (lår og/eller overlår)
  • 5-6 spsk olie solsikke/eller olivenolie
  • 1-2 spsk røget paprika
  • salt
  • 2-3 spsk sesamfrø kan udelades

Sådan gør du

  • Pensl kyllingen med olie og drys med røget paprika og salt. Vend stykkerne i sesamfrø (kan undværes)
    Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrø
  • Lad gerne kyllingen trække lidt i køleskabet til du skal bruge den (det er ikke nødvendigt)
    Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrø
  • Grill kyllingen ved indirekte varme ca. 15-20 minutter på hver side, afhængigt af hvor store stykkerne er. Kyllingen er færdig, når den er gennemstegt og har fået fine grillstriber
    Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrø

Noter

Du kan bruge en hel kylling og stege den på rotisseriet. Se inspiration i opskriften her
Kylling skal være helt gennemstegt. 
Retten kan også laves i ovn også. 

Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrøDet er genialt at bruge sesam på grillet eller ovnstegt kylling, på kartoffelbåde, på karbonader eller hvad du nu ellers kan finde på? Sesam giver sprødhed og en god og lækker smag. Bare kast dig ud i sesam-eksperimenterne 🙂

Prøv f.eks. opskriften på disse sesamfritter – én af bloggens mest populære kartoffelopskrifter

Kylling på grill - med røget paprika og sesamfrøForberedelserne til dagens grill-menu tog kun 2 minutter og de var altså godt givet ud, for de grillede kyllingelår smagte af en del mere end hvis de bare havde været drysset med salt.

Prøv du de krydrede kyllingelår, med eller uden røøget paprika. Du bestemmer 🙂

God fornøjelse med grilleriet eller dine kyllinge-tryllerier i ovn 🙂


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer