Lækker tunsalat med majs, rødløg, agurk og god mayo

  • Tunsalat med rødløg, agurk, majs og god mayo

Tunsalat med rødløg, agurk, majs og god mayoDet er fredag. Det er sent. Jeg har været på en sen aftenvagt og skal også på vagt lørdag. Jep – det er en af de weekender. Det er fint nok – godt jeg er glad for mit arbejde 🙂

Vi har spist fredagskylling, set film og jagtet en monsteredderkop i stuen. Familiehygge/uhygge en stille fredag aften.

Madbloggeren havde planer om et længere Römertopfindlæg, det må vente. Indlægget i dag vil handle om en let frokostanretning i stedet. Går det mon an? De tunge simreretter må vente. 😉

Tunsalat med rødløg, agurk, majs og god mayo

Hvad siger du til en:

Lækker tunsalat med majs, rødløg, agurk og god mayo (4 personer)?

En  lækker nem frokostanretning, der også vil kunne gøre det ud for et aftenmåltid hvis du f.eks. bager lækkert brød til.

Du skal bruge: 

2 dåser tun (i olie eller vand, du bestemmer)

½ agurk i tern

½ dåse majs

1 eller 2 små rødløg i små tern

4-5 spsk. citronsaft (saft fra ½ citron)

3 spsk. god mayo (jeg brugte mayo med soltørret tomat fra Stokes. Brug gerne alm. mayo smagt til med dit yndlingskrydderi?)

Salt/peber.

Tunsalat med rødløg, agurk, majs og god mayoSådan laver du lækker tunsalat med majs, rødløg, agurk og god mayo:

  • Hæld vand/olie fra tundåserne.
  • Snit løg og agurk i små tern og vend i tunfisken.
  • Rør mayo i og citronsaft i og tilsæt krydderi.
  • Vend majsen i til sidst.
  • Voila! Det var dét, nemt ikke?
  • Stil tunsalaten på køl til den skal bruges.
  • Spises på en lækker skive brød; ristet franskbrød eller friskbagt rugbrød.

Det må da vist siges at være den nemmeste frokost ever. Billig, velsmagende  og rimeligt sund er den jo ovenikøbet også? Vi kan vist kun finde på noget godt at sige om den tunsalat-sag? Den må du prøve.

Her får du lige en tunsalat-collage, som vist fint kan illustrere hvor let det er at lave tunsalat. Du kender den jo sikkert godt i forvejen, og måske du har nogle tunsalat-fiduser du vil dele med os andre? Hvad putter du i din tunsalat? Sig til, sig til. Vi er jo nogen der altid er ude på at aflure gode mad-fiduser 🙂

God lørdag til dig. Vi høres ved på den anden side af lørdagsvagten 🙂

8
Skriv en kommentar

4 Kommentar tråde
4 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
5 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Lillian Hansen

Prøv at komme fintsnittet bladselleri i tunsalat sammen med rødløg og peberfrugt. Superlækkert, også puttet ind i et stykke godt flutes! ? vh. Lillian

Sabina

Jeg kan ikke undvære ananas i min tunsalat.. Det giver (ligesom æbler) sødme til tunsalaten… Mmm

ísbjörg

Det lyder måske underligt, men det er VIRKELIG godt; 1 lille æble i små tern. Sødmen og sprødheden passer rigtig godt til tunen og den cremede guf. Og ofte bruger jeg halv mayo, halv magert surmælksprodukt i stedet for ren mayo. 🙂

Mette Hansen

Kapers. Og mindre majonaise men lidt skyr eller acido eller hvad der nu er i køleskabet
Tunsalat er NUMS
Ingen agurk – det har jeg aldrig tænkt på – men masser af tomat til

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer