Morgenmadsvafler – her får du en god, nem opskrift på skyr vafler til morgenmad.

Med disse morgenmadsvafler bliver det pludselig meget sjovere at spise morgenmad! Prøv dem også som sundere vafler eller snacks til mellemmåltid. Et hit!

Morgenmadsvafler - opskrift på skyr vafler til morgenmad

Vaffeldejen er nem og hurtig at røre sammen. Jeg lavede denne vaffeldej med skyr og havregryn, så de mætter godt.

Skyr er rig på protein. Der er også 3 æg i, som også er rige på protein. Disse proteinvafler mætter derfor også ekstra længe.

Havregryn giver både lidt “bid” og fibre til vaflerne, så det er en god idé at bruge. Både finvalsede og grovvalsede havregryn kan bruges.

Blend evt. dejen med en stavblender, hvis du foretrækker at vaflerne får en helt fin konsistens.

Morgenmadsvafler - en sprød vaffel er klar

Du kan sagtens lave morgenmadsvafler uden mel, ved kun at bruge havregryn i stedet som i disse. Hvis du gerne vil lave glutenfrie vafler, så brug bare glutenfri havregryn.

Vaflerne er sprøde udenpå, bløde indeni og milde i smagen. Brug gerne vaniljeskyr eller lidt vaniljesukker, hvis du synes de skal have lidt sød vaniljesmag.

Morgenmadsvafler - opskrift på skyr vafler til morgenmad

Du kan også tilsætte andre smagsgivere f.eks. revet citronskal, appelsinskal, blåbær eller andre bær til dejen.

Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på vafler. De kan nemlig laves på SÅ mange forskellige måder.

Morgenmadsvafler – nem opskrift på vafler til morgenmad

Morgenmadsvafler - nem opskrift på vafler til morgenmad
Vafler med skyr og havregryn
Print opskrift Del på Pinterest