Pita pizzaer er nemme og hurtige at lave. Du må prøve de små røde pitapizzaer med ost og pesto.  
Pita pizzaer med chiliost & rød pesto - nem opskrift

Jeg har jo før berettet om tricket med at lave hurtigpizzaer på pitabrødsbunde.

Det er bare SÅ smart! 🙂

Køb fuldkornspitabrød (de smager bare bedst og mætter bedst!), hold dem under vandhanden, lad vandet trænge lidt ind og pensl dem med olie til slut. Hvis pitabrødene ikke får “vand” blive de nemt meget tørre.

Pita pizzaer med chiliost & rød pesto - opskrift

Denne gang lavede jeg en rød variant. En variant hvor jeg penslede rød pesto på. Jeg brugte et glas pesto til 9 pitabrødsbunde.

Pita pizzaer med chiliost & rød pesto – nem opskrift

Jeg havde også på et tilbudsraid købt en masse poser Karoline chili tex mex ost.  Der hamrende god og kender du den ikke så prøv den! Den består af mozzarella og cheddar ost tilsat fine små stykker chili. Det giver en lækker krydret smag til pastaretter og pizza f.eks. der NOGEN gange kan blive lidt for tam i smagen.

Den revne ost blev fordelt på de oliepenslede pitabrødsbunde.

Pita pizzaer med chiliost & rød pesto - nem opskrift

Her kan du fornemme olien og pestoen. Syndigt olieret…:-)

Pita pizzaer med chiliost & rød pesto - nem opskrift

Pita pizzaer med chiliost & rød pesto - nem opskrift

Pita pizzaer med chiliost & rød pesto - nem opskrift

Det betyder jo så altså at jeg slet ikke putter tomatsauce på pita pizzaerne men nøjes med den røde pesto og den stærke ost. Det gav en virkelig god smag! Anderledes. ikke for stærk men krydret på den gode måde.

På pizzaerne kan du jo fordele lige det pizzafyld du foretrækker eller som du trænger til at få brugt i dit køleskab. En skinkerest, en peberfrugt, en pakke pepperoni som vist her. Måske har du også en dåse majs du kan bruge og en pakke bacon i fryseren? Det havde jeg, men eksperimenter endelig med hvad du nu har.

Pita pizzaer med chiliost & rød pesto - nem opskrift

Husk altid lige nogle løgskiver på toppen og et godt drys oregano. Alt efter smag og behag selvfølgelig 🙂  Gerne også lige et drys ekstra ost på toppen der kan smelte syndigt ned over fyldet. Så bliver pizzaerne helt perfekte. 🙂

Pita pizzaer med chiliost & rød pesto - nem opskrift

Sådan ser ´pizzaerne ud efter en tur i ovnen. 10 minutter på 225 grader (ca). Kig efter pizzaerne! De vil nemlig nemt brænde på og bliver hurtigt tørre. Det er en balancegang mellem for lidt varme (hvor pizzaerne bliver bløde) og for meget varme (hvor de bliver for tørre). Balancegangen mellem sprød og tør er hårfin!:-)

Øvelse gør mester. Her nedenunder er pizzaerne stadig bløde, bøjelige OG sprøde 🙂

Pita pizzaer med chiliost & rød pesto - nem opskrift

Pita pizzaer med chiliost & rød pesto - nem opskriftPita pizzaer med chiliost & rød pesto - nem opskrift

Som I kan se er det den røde farveskala vi har brugt den dag. Det gjorde bestemt ikke noget 😉

Pita pizzaer med chiliost & rød pesto - nem opskrift

Pita pizzaerne smager allerbedst på selve dagen men kan lunes i mikrobølgeovnen til nogle lækre små frokostpizzaer dagen efter.

ELSKER bare når der er madrester til dagen efter og det gør ungerne også. De smager også glimrende i madpakken, på skovtur eller på langfart i bil. 🙂

Man kan selvfølgelig også bruge rigtig hjmmelavet pizzabunddej eller færdigkøbt pizzadej men med pitapizzaer kan maden var klar på en halv time. Besnærende hurtigt i en travl hverdag!

Pita pizzaer med chiliost & rød pesto - nem opskrift

Sådan er vores liv lige i øjeblikket. En travl hverdag med lange dage! Det civile arbejde suger alle kræfterne, vi arbejder alle til sent og vi har måttet ty til fastfood i to dage nu.  Igår købefastfood. idag hjemmelavet fastfood.  Foretrækker dog klart den hjemmelavede men savner mere køkkentid 😉

Nu er det heldigvis weekend! Åndehuller hvor der kan eksperimenteres i køkkenet. Vi skal til også til to fødselsdage i familien. Det bliver glædeligt at fejre de kære og dejligt bliver det også at komme ud til andres kødgryder….og måske er der KAGE???? 🙂

Ha’ det godt til vi ses igen 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.