Smoothie med brombær. Her får du en god, nem opskrift på en cremet brombærsmoothie med brombær, græsk yoghurt, mælk og honning.
Med ganske få brombær kan du lave denne nemme, lækre smoothie med den flotteste lilla farve. Jeg er helt vild med den! Både smagen og farven – kæmpe succes.
Nogle gange er det enkleste bare det lækreste.

En skøn sensommerdrik, når du kan finde friske brombær i skov og krat.
Kan også laves med frosne brombær året rundt udenfor brombærsæsonen. Måske du har nogle brombær i fryseren, du kan eksperimentere med?
Du skal kun bruge 4 ingredienser til denne smoothie med brombær og du kan blende den på få minutter. Jeg brugte bare min stavblender – vroom, vroom!
Brombær har en frisk, sød men også en lidt syrlig smag, så jeg sødede min smoothie med lidt akaciehonning.
Smag selv til, så du får den lige så sød, som du foretrækker. Det kan svinge meget, hvor søde/syrlige brombær er, så smag gerne til.

Du kan også søde din brombærsmoothie med banan?
Få tips til, hvordan du kan variere din smoothie med brombær nedenfor. Her får du også andre smoothie opskrifter.
