Syltede gulerødder. Her får du en god, nem opskrift på søde, syrlige gulerødder i eddikelage med chili.
Lynsyltede gulerødder, må disse vist være. Syltelagen lavede jeg nemlig på få minutter i mikroovnen og så skal gulerødderne bare skrælles.
Du kan lave en portion på få minutter. Den nemmeste måde at tilberede syltede gulerødder på.

De smagte virkelig skønt og du kan bruge dem som syrligt sprødt tilbehør til maden.
Gulerødder har en sød, mild smag og kan købes nemt og billigt hele året rundt.
Heldige os, der er vilde med gulerødder. Du bliver helt sikkert også vild med de syltede gulerødder!
Vi er storforbrugere af gulerødder herhjemme, men lige denne gang havde jeg nogle runkne gulerødder fra køleskabet, som skulle bruges.
Det er virkelig genialt at sylte de grøntsager, man ikke lige kan få brugt. Elsker, når jeg kan trylle nyt liv i det, jeg har i køleskabet. Det gør jeg også tit, når jeg f.eks. laver syltede rødløg.
Jeg skar gulerødderne i tynde stave, så de hurtigt tager smag af lagen. Du kan også skrælle gulerødderne i tynde skræller, så bliver de måske lidt mere dekorative.

Chiliflagerne giver lidt skarphed i smagen, men du bestemmer selv hvor kraftig chilismagen skal være i dine syltede gulerødder.
Er du ikke så vild med chili, så kan du sagtens bare bruge peber. Paprika vil også være lækkert, tror jeg.
Opskriften er nem og du får den lige her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter med gulerødder og andre lækre, syltede sager.
Syltede gulerødder – nem opskrift med chili

Ingredienser
- 300 gram gulerødder
- 2 dl eddike æblecidereddike er også godt at bruge
- 75 gram sukker smag til
- ½ tsk chiliflager kan erstattes med chilipulver, peber eller peberkorn
- ½ tsk salt
- evt. Atamon
Sådan gør du
- Kom eddike og sukker i en mikroovnsegnet skål. Varm blandingen op 1-2 minutter i mikroovnen, til sukkeret er smeltet. Kan også koges op i gryde. Rør salt og chiliflager i lagen. Smag lagen til.2 dl eddike, 75 gram sukker, ½ tsk chiliflager , ½ tsk salt

- Skræl gulerødderne og skær dem så tyndt som muligt, i helt tynde stave, eller skræl dem som gulerodsskræller.300 gram gulerødder

- Kom gulerødderne i rent Atamonskyllet eller skoldet glas. Hæld den varme eddikelage over.evt. Atamon

- Luk glasset og opbevar de syltede gulerødder på køl. De kan nydes efter afkøling, men de trækker mere smag, når de har stået i lagen i nogle timer.

Noter
Lynsyltede gulerødder i lage med eddike, sukker og chili
De søde gulerødder får den dejligste smag, når de bliver syltet. Den søde/syrlige smag fra eddiken og sukkeret klæder de søde rodfrugter godt.
Sådan et glas er også rigtigt dekorativt, synes jeg og man har fornøjelse af det længe. Prøv også disse lynsyltede rødløg tilberedt på lidt samme måde.

Tips til syltede gulerødder
Jo tyndere du skærer gulerødderne, jo hurtigere tager de smag af lagen.
Du kan også bruge en julienneskærer eller skrælle dem i tynde “skræller”. Her fortsætter du bare med at skrælle gulerødderne, til der ikke er mere gulerod tilbage.
De fylder lidt mere på den måde, men du bestemmer udseendet på dine syltede gulerødder.
Hvornår er de syltede gulerødder klar?
Gulerødderne kan faktisk nydes straks. Så er de sprødest og smagen er mild. Hvis du lader dem trække nogle timer, bliver smagen kraftigere.
De er rigtigt gode efter nogle uger også, men bliver lidt blødere med tiden. Husk altid at bruge rent bestik, når du tager fra et glas syltede grøntsager, syltetøj eller lignende.
Det kan være med til at forlænge holdbarheden markant.

Tips og variationer til opskriften på syltede gulerødder:
- Prøv at tilsætte lidt frisk ingefær, hvidløg, peberkorn, sennepsfrø eller andre smagsgivere. Få også inspiration i denne opskrift på marinerede gulerødder med hvidløg og persille.
- Prøv også at lave gulerødderne med denne asiatisk inspirerede lage med soya – brugt i denne asiatiske agurkesalat.
- Eddike kan erstattes med æblecidereddike, så får gulerødderne en lidt friskere æblesmag.
- Tilsæt også gerne citronsaft. Det giver også en friskere og mere syrlig smag til lagen.
- Vil du lave endnu stærkere gulerødder, så tilsæt flere chiliflager.

Hvad kan man bruge syltede gulerødder til?
De syltede gulerødder er gode som tilbehør til og i burgere, sandwich, smørrebrød, wraps, hotdogs, tacos og bowls.
Prøv dem også i salater f.eks. denne nudelsalat eller som syrligt tilbehør til grillmad, kød eller fisk.
De kan virkelig toppe en ellers lidt flad og kedelig rugbrødsmad op – f.eks. en rullepølsemad, en mad med hamburgerryg og mayonnaise eller lun leverpostej.
Du kan også bruge dem i lune retter, som tilbehør til f.eks. frikadeller eller i wokretter og stegte nudler.
En portion vil helt sikkert også pynte på et tapas og frokostbord.

Bare prøv en portion og se, om du synes om dem. De er hurtige at lave og et hit at have i køleskabet.
God fornøjelse med dine syltede gulerødder. Vi var vilde med dem herhjemme. 🙂
Få flere opskrifter på syltede grøntsager her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.


Få flere opskrifter med gulerødder her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.








