Asiatisk dressing til salat – her får du en god, nem opskrift på en asiatisk marinade, der passer godt til mange salater.
Er du vild med sur sød sovs, vil du elske denne asiatiske dressing. Den er bl.a. med sød chilisauce, honning, hvidløg, citronsaft og soya og er rigtig god at bruge til salater af alle slags.
Jeg brugte dressingen til denne asiatiske nudelsalat. Et kæmpe hit.

Vi har altid sød chilisauce i køleskabet. Det er nemlig så lækkert at bruge i dressinger, marinader og saucer, også i en asiatisk dressing.
Dressingen er både sød, syrlig og har lidt “kant” fra chili og hvidløg. Du bestemmer selv, hvor stærk en chilismag den skal have. Tilsæt gerne ekstra chili, hvis du vil have mere “smæk” på smagen.
Dressingen er hurtig at røre sammen og kan bruges til meget mere end salat. Måske du også mangler en nem dressing eller dip til kylling eller grøntsager?

Måske du skulle prøve dressingen, også selvom du skulle tænke: “Ej, asiatisk mad er jeg ellers ikke så vild med?”
Du bliver fan af denne dressing alligevel, er jeg sikker på.
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på dressinger og marinader til salat.
