Gul mirabelle syltetøj. Her får du en god, nem opskrift med gule mirabeller. Det lækreste gule syltetøj med vanilje klar på ½ time.

Har du smagt gul mirabellesyltetøj? Det smager virkelig godt og er utroligt enkelt at lave.

Du skal bruge ganske få ingredienser til syltetøjet: gule mirabelleblommer, sukker og vanilje.  Voila! Så kan du nemt lave gul syltetøj til dine morgenboller.

Gul mirabelle syltetøj - nem opskrift med gule mirabeller

Har du også været heldig at finde et træ fyldt med gule mirabeller? Så kig med her. Du kan nemlig få brugt en masse mirabeller til dette syltetøj.

De små gule blommer smager dejligt, syrligt og sødt og er rigtig gode at bruge til syltetøj. Du kan selvfølgelig sagtens bruge røde mirabeller også. Moreller og andre blommer kan også bruges, men sukkermængden vil skulle tilpasses.

Mængden af sukker, du skal bruge, kan variere. Jeg har ikke brugt meget sukker til denne opskrift.

Der kan nemlig være stor forskel på, hvor søde og sure mirabeller er. Smag derfor bare syltetøjet til undervejs. Prøvesmag selvfølgelig også altid gerne mirabellerne, før du går i gang med syltetøjet.Gul mirabelle syltetøj - nem opskrift med gule mirabeller

Jeg tilsatte også lidt vaniljesukker. Vaniljen klæder nemlig de gule blommer godt.

Skal det være ekstra luksus, kan du bruge en vaniljestang og koge den “tomme” vaniljestang med. Den afgiver nemlig også god smag. Du kan også vælge at bruge den tomme stang til hjemmelavet vaniljesukker.

Jeg jævnede syltetøjet med lidt Maizena. Det er en hurtig, nem løsning. Du kan også lade syltetøjet koge ind i længere tid, til det tykner.

Har du stadig mirabeller eller blommer til overs? Så kan du finde flere opskrifter med mirabeller og blommer nederst i dette indlæg.

Gul mirabelle syltetøj – nem opskrift med gule mirabeller

Gul mirabelle syltetøj - nem opskrift med gule mirabeller
Syltetøj med gule mirabeller
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Gul mirabelle syltetøj - nem opskrift med gule mirabeller
Portioner: 2 glas
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 600 gram gule mirabelleblommer andre farver kan bruges
  • 150 gram sukker smag til. Måske du skal bruge ekstra sukker.
  • 1 tsk vaniljesukker smag til
  • 2 tsk Maizena
  • 2 spsk koldt vand

Sådan gør du

  • Skyl mirabellerne, halvér dem og fjern stenene. Er de meget modne og bløde, kan de også koges først og stenene fiskes op efter kogningen.
    600 gram gule mirabelleblommer
    Gule mirabeller
  • Kom mirabeller, sukker og vaniljesukker i en gryde. Start med 150 gram sukker og smag evt. til med mere undervejs. Lad mirabellerne simre under låg i ca. 10-15 minutter, eller til frugtkødet er kogt ud. Rør flere gange undervejs.
    150 gram sukker , 1 tsk vaniljesukker
    Mirabellerne koges med sukker
  • Mos mirabellerne med en grydeske. Du kan også blende syltetøjet, hvis du vil have en finere konsistens. Smag syltetøjet til. Tilsæt evt. mere sukker eller vaniljesukker.
    Gul mirabelle syltetøj - nem opskrift med gule mirabeller
  • Rør Maizena ud i et par spiseskefulde koldt vand. Hæld jævningen i lidt af gangen imens du rører. Lad syltetøjet koge kort op, til det tykner. Det bliver fastere, når det afkøler. Hæld syltetøjet på rene, skoldede glas evt. skyllet i Atamon. Afkøl.
    2 tsk Maizena, 2 spsk koldt vand
    Gul mirabelle syltetøj - nem opskrift med gule mirabeller

Noter

Opbevares på køl.
Skal syltetøjet holde sig længere tid, så tilsæt evt. Atamon efter anvisningerne på flasken.
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Gul mirabelle syltetøj - nem opskrift med gule mirabeller

Guld mirabellesyltetøj med vanilje og mindre sukker – klar på ½ time.

Nem syltetøj med gule mirabelleblommer, vanilje og sukker. Den må du prøve.

Hvad er gule mirabeller?

Mirabeller er små blommer, som vokser i mange haver, hegn og langs mange veje. De er tit modne omkring august, hvor de er i sæson. Jeg synes dog, at sæsonen er ret lang. Hold derfor godt øje med mirabelletræerne, når du går tur. 🙂

Mirabeller kan have forskellige farver og både være gule, røde, orange og lilla.

Gule mirabeller

De gule mirabeller er milde og søde og ofte lidt sødere end de røde mirabeller, synes jeg.

Alle slags blommer  kan bruges til denne opskrift.

Smagen afhænger meget af sorten og selvfølgelig også af, hvor modne frugterne er.

Brug gerne de allermest modne mirabeller. De er sødest og er også nemmere at udstene.

Mirabellerne koges med sukker

Skal mirabellerne udstenes?

Jeg halverer som regel mirabellerne og fjerner stenene, før de kommer i gryden.

Er mirabellerne meget små, og ikke særligt modne, kan det dog være et ret træls pillearbejde. Her kan den nemme løsning være, at koge dem hele, med en lille smule vand.

Når frugterne er kogt bløde, kan du fiske stenene op med en ske. Tjek, at alle stenene kommer med op, så du ikke knækker en tand! 🙂

Kan Maizena udelades i mirabellesyltetøj?

Jeps, det kan det, hvis du lader syltetøjet koge ind i længere tid.

Du kan også bruge syltesukker eller tilsætte et revet æble.

Æbler indeholder nemlig pektin, som fungerer som “fortykningsmiddel”. Det er virkelig en smart måde at “tykne” syltetøj og marmelade naturligt på. Tjek denne opskrift på æble blommemarmelade ud.

Lidt citronsaft kan også hjælpe pektinen med at virke. Gul mirabelle syltetøj - nem opskrift med gule mirabeller

Tips og variationer til opskriften:
  • Tilsæt lidt fintrevet citronskal, hvis syltetøjet skal have en frisk citrussmag.
  • Smag evt. også til med citronsaft, hvis mirabellerne er meget søde.
  • Tilsæt evt. lidt kanel, ingefær eller kardemomme, hvis du vil give dit syltetøj en lidt krydret smag.
  • Bland evt. pærer, æbler eller andre blommer i syltetøjet.
  • Konsistensen bestemmer du selv. Hvis du undlader at blende syltetøjet, så bliver det mere rustikt med små frugtstykker.
Gul mirabelle syltetøj - nem opskrift med gule mirabeller
Hvad kan gul mirabellesyltetøj serveres til?

Mirabellesyltetøj smager selvfølgelig godt på et stykke brød eller en bolle. Det kan også bruges:

  • til pandekager eller vafler
  • oven på skyr, yoghurt eller som topping på havregrød
  • til ost og kiks
  • i en lagkage eller roulade
  • mellem lagene i en bradepandekage
  • på risalamande eller vaniljeis. Lun evt. syltetøjet og supplér evt. med lidt vand, hvis det skal serveres som lun mirabellesauce.
  • til panna cotta, vaniljefromage eller andre flødedesserter
  • sammen med flødeskum, knuste makroner, ristede havregryn eller granola serveret som  trifli. Tjek en opskrift på trifli med mirabeller ud her.
  • i små dessertglas med yoghurt, vaniljeskyr eller vaniljecreme
  • som fyld i fastelavnsboller, muffins eller småkager

Gule mirabeller

Du kan også bruge gul mirabellesyltetøj i det salte køkken. Prøv en lille skefuld til en ostemad, til paté eller som tilbehør til stegt kød.

Mirabellernes søde og syrlige smag passer især godt til en kraftig ost. Måske på et lille ostebord?

Rigtig god fornøjelse med dit gule mirabellesyltetøj.

Måske du også har været på mirabellerov?

Vi har et træ i vejkanten i sommerhusområdet.

Det træ giver virkelig mange mirabeller. Gid man bare var høj nok til at plukke dem alle! Jeg må vente på, at de falder ned i min turban. 🙂

Er du vild med mirabeller, og har du stadig mange til overs, så prøv også denne mirabellegrød eller denne blommekompot. De gule mirabeller kan du også bruge til crumble, chutney og lækre kager.

Få mere inspiration nedenfor.

Hilsen Gitte, mirabellefan.

Få flere opskrifter med blommer og mirabeller her:

1.

Mirabelle marmelade med vanilje - opskrift
Nem marmelade med mirabeller eller blommer
Se opskriften her
Mirabelle marmelade med vanilje - opskrift

2.

Mirabellegrød med fløde - opskrift på rød grød med mirabeller
Nem frugtgrød med mirabeller
Se opskriften her
Mirabellegrød med fløde - opskrift på rød grød med mirabeller

3.

Trifli med mirabeller - nem opskrift på mirabelle dessert
Mirabelletrifli med makroner og vaniljecreme
Se opskriften her
Trifli med mirabeller - nem opskrift på mirabelle dessert

4.

Blomme crumble - nem kage i ovn el. airfryer
Nem crumble kage med blommer eller mirabeller
Se opskriften her
Blomme crumble - nem kage i ovn el. airfryer

5.

Syltede blommer - nem opskrift på henkogte blommer
Henkogte blommer i glas
Se opskriften her
Syltede blommer - nem opskrift med eller uden alkohol

6.

Blommemarmelade med vanilje - nem opskrift
Nem og lækker blommemarmelade med vanilje
Se opskriften her
Blommemarmelade med vanilje - nem opskrift

7.

Æble blommemarmelade - nem opskrift
En nem marmelade med æbler og blommer
Se opskriften her
Æble blommemarmelade - nem opskrift

8.

Blommemarmelade nem opskrift med blommer
Nem og lækker hjemmelavet blommemarmelade
Se opskriften her
Blommemarmelade - nem opskrift med blommer

9.

Blommetrifli med makroner - nem trifli opskrift
Blommetrifli med makroner og vaniljecreme - en skøn dessert
Se opskriften her
Blommetrifli med makroner - nem trifli opskrift

10.

Blommekompot nem opskrift - til skyr, ost og brød
Nem og lækker blommekompot med vanilje
Se opskriften her
Blommekompot nem opskrift - til skyr, ost og brød


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 90.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3700 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.