Jordbær rabarber trifli – her får du en god, nem opskrift på en lækker trifli med makroner.
Sikke en skøn sommerdessert du skal høre om her. En skøn trifli med jordbær-rabarberkompot, makroner og flødeskum. Nemt og lækkert i al sin enkelhed.

Jeg har før lavet jordbærtrifli med friske jordbær og rabarbertrifli med rabarber alene, men en kombination er altså bare en rigtig god idé!
De søde jordbær passer godt til de syrlige rabarber, og sammen med makroner og flødeskum bliver det til den skønneste trifli.
Jeg lavede desserten i 4 portionsglas og fik ca. 2 dl kompot til overs.
Du kan også bruge al kompotten og lave 6-8 desserter. Så skal du bare supplere med lidt ekstra makroner og flødeskum.
Triflien kan du sagtens også lave i én stor skål. Så bestemmer hver enkelt selv mængden og det kan være en fordel. Man kan nemlig spise ret meget af den skønne dessert. 🙂
Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på nemme desserter med jordbær og rabarber.
