Rabarberkage med marcipan. I dag får du opskriften på en rigtig lækker fedtfattig kage med rabarber og marcipan.
Dagens rabarberkage blev en lækker rabarberkage med marcipan. Dejen kan du røre sammen på ingen tid. En nem hurtig kage.
En skøn kage, i den kalorielette ende. Den indeholder ihvertfald mindre fedtstof og sukker end andre rabarberkager. Kun 25 gram smør og 125 gram sukker.
En svampet og lækker kage, hvor jeg har brugt tykmælk i dejen. Genialt! Med surmælksprodukter kan man bage kager med mindre smør. Tykmælk blødgør nemlig dejen.
Der er marcipan i, så helt sukkerfri er kagen ikke. Den kan dog sagtens bages med sukkerfri marcipan, eller du kan udelade marcipan. Tilsæt i så fald 25-50 gram sukker ekstra.
Denne rabarberkage med marcipan bliver svampet og lidt “kompakt” i konsistensen, næsten som en mazarinkage.
Kagen smager virkeligt lækkert og skønt at den er i den sundere ende.
Se lige hvor fin den blev kagen og så er den fedtfattig overnikøbet? Den lyser jo helt smukt og sommerligt op på kagetallerkenen.
En skøn sød/syrlig rabarberkage, hvor marcipan er med til at søde kagen.
Marcipan i rabarberkager er bare SÅ lækkert! Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på kager med rabarber og marcipan.
Jeg rev også til marcipan på toppen af kagen, inden rabarberstykkerne kom på. Uhm bagt marcipan smager nemlig bare godt.
Her kommer opskriften på den lækre fedtfattige rabarbertærte med marcipan – den er nem:
Rabarbertærte med marcipan – opskrift på fedtfattig kage

Ingredienser
- 1 æg
- 125 gram sukker
- 1 tsk. vaniljesukker
- 25 gram smeltet smør Du kan tilsætte mere fedtstof
- 2½ dl. tykmælk kan erstattes af andet surmælksprodukt
- 250 gram hvedemel
- 1½ tsk. bagepulver
- 100 gram groftrevet marcipan kan udelades
- 3-400 gram rabarber + 2 spsk. sukker kan erstattes af anden frugt/andre bær
- Drys: perlesukker
Sådan gør du
- Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Tilsæt vaniljesukker
- Smelt smørret i mikrobølgeovnen og tilsæt sammen med tykmælk
- Bland bagepulver i melet og tilsæt. Vend forsigtigt rundt med dejskraber
- Smør et tærtefad med smør og hæld dejen heri. Mit fad målte ca. 25 cm i diameter.
- Riv marcipanen groft og drys på toppen
- Vask rabarberne og skær dem i 2-3 cm. stykker. Vend dem i 2 spsk. sukker og læg dem bagefter ovenpå tærtedejen.
- Tryk rabarberne godt ned i dejen og drys med perlesukker
- Bag rabarberkagen nederst i ovnen i ca. 35 min. v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn), eller til tærten er gylden, sprød og gennembagt. Tjek kagen undervejs.
- Servér gerne med flødeskum eller vaniljecreme til, eller vaniljeskyr eller vaniljeyoghurt, som sundere tilbehør.
Noter
Tykmælk kan erstattes med yoghurt, skyr el. lign. Mælk kan også bruges
Kagen er fryseegnet. Kan også bages som muffins, halvér ca. bagetiden. Du kan bruge al slags frugt/alle slags bær til kagenSkøn kalorielet rabarberkage med marcipan, der er nem at lave
Rabarberplanterne havde belønnet mit hepperi. 8 stængler var skudt i vejret. Selvfølgelig skulle de da straks konverteres til kage.
Jeg har sneget mig til at spise TO stykker af den lækre rabarbertærte i dag. Wow den er god!
Kagen kan nydes som den er, eller du kan servere f.eks. vaniljeskyr til. Den er selvfølgelig også lækker med flødeskum eller vaniljeis til 🙂
Rabarberkagen er frisk, syrlig og sød i sig selv og smager rigtigt godt.
Et godt alternativ til dig der gerne vil leve lidt sundere, men alligevel gerne vil spise kage.
Når man bager så meget som jeg, er jeg indimellem nødt til at skele lidt til kalorierne også, men mon ikke du kender til det dilemma? 🙂
Kan man bage rabarberkagen med andre surmælksprodukter?
Ja du kan erstatte tykmælk med f.eks. yoghurt som i denne rabarberkage uden æg i bradepande. Du kan også bruge skyr i en rabarberkage. Denne svampede rabarberkage er også skøn.
Sådan laver du den fedtfattige rabarbertærte med marcipan – se billederne her
Det var altså en lækker lækker kage, næsten klæg og mazarinkage agtig i konsistensen. Uhm.
Prøv en lidt sundere rabarbertærte til dessert eller til dit kagebord/ kaffebord.
Der er ikke meget sukker i dejen, så det er en rigtig god ide at vende rabarberstykkerne i lidt sukker inden de bliver lagt på dejen.
Sukkeret bliver hurtigt opløst og trækker ind i rabarberstykkerne, der jo er ret syrlige i sig selv. Drys også gerne kagen med perlesukker.
Det giver en ekstra sødme og sprødhed.
Jeg har taget 6 billeder af den lækre kage og jeg kan ikke beslutte mig for hvilket ét der er bedst.
De er gode allesammen – og hermed får du dem alle serveret nu. Velbekomme! 🙂
Kagen var en succes herhjemme og jeg er sikker på at den også vil blive et hit hjemme hos dig 🙂
Prøv også denne rabarbertærte med marcipan eller denne rabarbertærte med mørdej og marcipan.
Du kunne også prøve denne rabarberkage med marcipan og kokosmel?
Du kan finde mange flere opskrifter på lækre kager og desserter med rabarber. Bare klik her
Prøv også disse lækre rabarberkager med marcipan:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.
