Mango kage med marcipan. I dag får du opskriften på en rigtig lækker marcipankage med mango.

Halløj for en lækker kage! Rørt sammen på et kvarter. Hvem skulle have troet, at den kunne ende som min yndlingskage?
En tiloversbleven mango i køleskabet. En rulle marcipan. Smør og meget kort betænkningstid.
Pludselig var der en lækker frugtkage i ovnen, og da den blev prøvesmagt ville jublen ingen ende tage.
Den bedste kage ever, er denne kage med mango og marcipan! Hvem skulle have troet, at en lille mango-frugt kunne bringe en frugtkage til nye højder?
Det var egentlig planen at mangofrugten skulle have endt sine dage som en lækker mangosalat med chilisauce.
Den er nemlig også god. Sådan gik det ikke. Det blev kage i stedet. Oh la la. Vi spiser jo også alt for sjældent kage her i huset…eller noget….hm, hm. 😀
Jeg iler med at bringe dig opskriften.
Har du ikke lige en mango på lager, kan den fint erstattes af hindbær, jordbær, rabarber, blåbær, kirsebær.
Brug den frugt du er allermest vild med, som du har på lager og som det er sæson for lige nu. Opskriften kan du bruge som grund- basisopskrift til dine frugttærter her til sommer – men også til vinter.
Den oprindelige opskrift var denne, en lækker blåbærtærte serveret med flødeskum. Den elsker jeg, men jeg er nu allermest vild med mangokagen. Totalt vild er vist mere passende! 🙂

Rund og mild er i smagen. Cremet og karamelagtig. Vaniljeagtig. Frisk og frugtagtig.
Uhm. En skøn kage. Den kan du glæde dig til at prøve. Du får opskriften lige her:

