Helstegt kylling og timiankartofler – nemt og lækkert

  • Helstegt kylling og timiankartofler - nemt og lækkert
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Mangler du inspiration til en nem og lækker hverdagsmenu, så kig med her. Det er jo egentlig fredagsmenuen du hører om her, for fredag er jo kyllingedag her på matriklen. Altid, hvergang og hver eneste fredag. Tæt på. Du finder derfor million-vis af kyllingeopskrifter her på bloggen og her følger altså endnu en. 🙂Helstegt kylling og timiankartofler - nemt og lækkertDu skal bruge ganske få ingredienser og retten er nem at lave, for kylling og tilbehør tilberedes i ét fad.

Helstegt kylling og timiankartofler – her følger opskriften.

Helstegt kylling og timiankartofler - nemt og lækkert
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 1 time 15 minutter
Samlet tid: 1 time 35 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Kategori: Dagens ret
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1 hel fersk kylling
  • 1½-2 kilo kartofler skåret i tern
  • 1 kilo gulerøddder skåret i tern
  • 1-2 spsk tørret timian
  • ½ dl. olie
  • Salt/hvidløgspeber
  • Tilbehør: Creme fraiche dressing smagt til mig akaciehonning timian, salt, peber og evt. 1 tsk dijonsennep

Sådan gør du

  • Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i små tern
  • Anret grøntsagerne i et eller to stegefade. Bruger du et enkelt fad, skal grøntsagerne vendes oftere, og bruger du to, bliver de sprødere.
  • Hæld olie, salt/peber og timian over og vend godt. Brug mindre olie til det fad hvor kyllingen steger (den afgiver meget fedstof).
  • Læg kyllingen i det ene fad ved at skubbe kartofler/grønt lidt ud til siderne. Drys også kyllingen med salt og peber.
  • Sæt fadene i ovnen 1 time og 15 minutter v. 175 grader varmluft. Vend kartoflerne flere gange undervejs.
  • Når kartofler/gulerødder er sprøde på alle sider, kan de hældes sammen i ét fad.
  • Rør dressingen sammen og servér.

Det er en virkelig nem menu, perfekt som hverdagsmenu. Kyllingen skal have minimum 1 time, men mens den steger, har du jo hænderne frie til andre ting. Terrassetid, højtlæsning, 4 kapitler i din krimi, eller en havevandring måske?

Tilsæt gerne lidt rødløg i både til retten. Bagte løg smager rigtigt lækkert til, jeg glemte det vist bare lige i fredags?Helstegt kylling og timiankartofler - nemt og lækkert Helstegt kylling og timiankartofler - nemt og lækkertJa det er ikke stor og svær kogekunst du bliver præsenteret for her, men til gengæld er det en ret der holder på hverdags-dage. Store som små vil elske den – og der er jo både grønt, kød og mættende kartofler i.

Nogle dage er det godt med retter der kan laves selv med hovedet under armen. Hvor der ikke skal tænkes så meget og hvor der bare nemt kan trylles mad til familien, uden dikkedarer.

Timian tilfører retten et godt pift og med en lækker hvid dressing til, er det faktisk en rigtig fin servering.

Et hverdagsmadtip fra mig til dig 🙂
Helstegt kylling og timiankartofler - nemt og lækkert

Mig? Jeg er glad og i fuld sving. Har nydt en god lang arbejdsdag og den smukkeste hjemtur på cykel i skønne sommerdufte og med fuglefløjt og solstrejf.

Jeg er storfan af maj-måned og får aldrig nok af at indsnuse dens dufte, nyde dens farver, høre dens sommerlyde. Får sådan lyst til at trykke på den store årstids-pauseknap – kunne tiden ikke bare fryse nu? Så ville jeg være komplet lykkelig <3

Håber alt vel hos dig og dine – og at du stornyder skønne maj lige så meget som jeg 🙂


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

2
Skriv en kommentar

1 Kommentar tråde
1 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
2 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Jane Vestrup

Bare lige til din orientering. Opskriften med helstegt kylling og timiankartofler skriver du i ingredienslisten, at der skal være 2 kg. kartofler i tern, 1 kg. kartofler i tern og i fremgangsmåden skriver du, at kartofler og gulerødder skrælles og skæres i små tern. Mon ikke det ene kilo kartofler i opskriften skal erstattes med gulerødder. Jeg undrede mig da jeg lige så opskriften, så mon ikke også andre har gjort det 🙂 og måske også skrevet som jeg. Venlig hilsen Jane Vestrup

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer