Honningbagte grøntsager.  Grøntsager i ovn med honning. Nemt og lækkert tilbehør. Halløj hvor smager de bare godt!

Honningbagte grøntsager i ovn - nem opskrift

I dag får du opskriften på lækre grøntsager i ovn.

Grøntsagerne smager så godt, at I sagtens vil kunne spise virkelig mange grøntsager, når de serveres på denne måde.

Det smarte ved grøntsagsfadet er også, at du kan bruge lige de grøntsager du har på lager i dit køleskab. Måske du trænger til at få ryddet ud i din grøntsagsskuffe?

Til dagens opskrift har jeg f.eks. brugt 1 kg godt runkne gulerødder. Når bare de bliver skrællet, kan de fint bruges. Stop madspild i fineste stil.Honningbagte grøntsager i ovn - nem opskrift

Jeg bruger tit mange rødløg, når jeg laver ovnbagte grøntsager, fordi de bagte rødløg bare smager så godt.

Rødløg er også noget mildere i smagen, end almindelige løg, og det klæder retten.

Hjemme hos os bruger vi virkelig mange rødløg, ja faktisk næsten flere end almindelige løg. Gør I også det hjemme hos jer?

Peberfrugt grillet i ovnen er jo også altid et hit, så det bruger jeg også gerne til de bagte grøntsager.

Du kan også bruge rodfrugter? Se f.eks. denne opskrift med en skøn sennepsmarinade også. En af de mest populære grøntsagsopskrifter på nogetiovnen.dk:

Dagens opskrift er nem og enkel. Jeg har brugt olie, honning, salt og peber til “marinaden”.

Honningen på grøntsagerne glaserer lidt og giver en rigtig god smag. En diskret sødme, der klæder grøntsagerne rigtigt godt.

Jeg bruger som regel akaciehonning, men har du det ikke lige på lager, så kan du også sagtens bare røre lidt almindelig honning op i vand. Bare brug den honning du har.Honningbagte grøntsager i ovn - nem opskrift

Bare eksperimentér med opskriften nedenfor og tilsæt de grøntsager du lige har på lager:

Honningbagte grøntsager i ovn – opskrift på ovnbagte grøntsager med honning

Honningbagte grøntsager i ovn - nem opskrift
Lækre ovnbagte grøntsager med honning
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: