Gryderet med hakket kylling, karry og kokosmælk. Her får du opskriften på en skøn kødsovs med kylling. <3
Uhm, i dag får du opskriften på en rigtig lækker gryderet med kyllingefars, gulerødder, karry og kokosmælk.
Nogle gange, så sker der bare magi i køkkenet. Hvor madretter kreeres ud af det blå og bliver til kæmpe successer.
Sådan en ret skal du høre om i dag.
En lækker pasta i en lidt utraditionel, men mega lækker version.
Kødsovsen er med hakket kylling og den smager næsten lidt orientalsk, for den er med karry og kokosmælk.
Smagen er mild og god og alle vil have lyst til at spise med, både børn og voksne. Her i huset var vi vilde med den alle mand.
Jeg har sneget en masse gulerødder i, så det er en kødsovs med fibre, der mætter godt.
Hvis du følger bloggen trofast, så vil du måske kunne genkende kødsovsen fra denne lækre kyllingelasagne?
Jeg synes dog det var lidt synd at kødsovsen blev “gemt væk” i en lasagneopskrift.
Gryderetten er nemlig så god, at den fortjener sin helt egen selvstændige opskrift, og det får den i dag. 🙂
Karry millionbøf kunne vi også kalde retten? Eller million boller i karry? Det er jo faktisk millionbøf, bare i en karrysovs.
Den smager rigtigt godt til pasta, men vil også være et hit til ris eller ovnkartofler måske?
Kylling i karry med hakket kyllingekød – verdens bedste idé!
Du kan godt glæde dig til at smage karrysovsen. Opskriften på en lækker kødsovs med kyllingefars er rigtig god og nem at lave. På ½ time er aftensmaden klar.