Nye danske kartofler med persille, smør og salt. Uhm – der findes intet bedre end nye danske kartofler om sommeren. Mon ikke du er enig? Det tænker jeg. 🙂

Nye danske kartofler med persille - kogetid

Normalt er jeg ikke fan af kogte kartofler, men de nye kartofler er en helt anden sag. Dem elsker jeg og kan næsten spise dem som en snack.

En kartoffelmad med mayonnaise og purløg. Kold kartoffelsalat med nye kartofler. Nye kartofler ristet med smør i ovnen.

Uhm, alle de lækkerier man kan lave med nye kartofler. Få inspiration til lækre opskrifter med nye kartofler nederst i dette indlæg.

Hvad handler dette indlæg mon så om? Nye danske kartofler med persille - kogetid

Jo, det handler om kogetid for nye kartofler. For hvor længe skal en portion nye danske kartofler koge?

Kogetiden er meget vigtig. Nye danske kartofler skal nemlig stadig have bid. Det er virkelig synd at koge dem for længe, så de bliver udkogte/melede.

Kogetiden varierer efter størrelse, men påregn ca. 6-8 minutter og lad dem så trække ca. den samme tid i kogevandet.

Kartoflerne skal ikke føles helt gennemkogte, efter de første 6-8 minutter. De “koger” nemlig færdige i kogevandet.

Varierer kartoflerne meget i størrelse, så halvér gerne de største kartofler. Så vil kogetiden nemlig blive ca. den samme. Nye danske kartofler med persille - kogetid

Vask og/eller skrab de nye kartofler. Jeg snød lidt og købte kartoflerne vaskede.

Det er altså bare super smart, når man købe kartoflerne vaskede, synes jeg. Jeg giver gerne 5 kroner ekstra, selvom jeg plejer at være en nærigpind.

Det er så sjældent, jeg køber nye kartofler, så jeg flotter mig gerne med de vaskede, der er klar til brug.  Dem kan vi købe i vores gode gårdbutik, som jeg besøger så tit jeg kan.Nye danske kartofler med persille - kogetid

Jeg synes at nye kartofler med jord kan tage 100 år at pille/skrabe. Min tålmodighed slipper op, ihvertfald hvis jeg skal skrabe en stor portion.

Et trick er at lægge dem i blød i vand, i nogle timer. Så går det lettere.

Det er ikke sikkert du behøver skrabe kartoflerne. Nogle gange kan du nøjes med at vaske dem.

Man kan købe nogle særlige “handsker” til at skrabe kartoflerne med. Lad gerne den inderste skal blive på. Den kan man nemlig sagtens spise.

Uhm – her ser du nye kartofler med smør og urtesalt. Haps en lækkerbisken.

Nye danske kartofler med persille - kogetid

Det er nemt at tilberede nye danske opskrifter – få opskriften her:

Nye danske kartofler med persille og smør – kogetid

Nye danske kartofler med persille - kogetid
Nye kartofler smager skønt - kog dem ikke for længe
Print opskrift Del på Pinterest